Hvis Gud vil undervise de håndværkere der arbejdede i Helligdommen, så vil jeg gerne prøve den form for undervisning

Det er nok ingen hemmelighed, at jeg tror på, at der er flere beboede steder end jorden, hvis vi taler om hele universet. At jeg også kan lide at finde ud af hvor vi kommer fra, og hvad der sker bagefter, er det jeg har prøvet at finde ud af hele livet, lige siden jeg blev født. Jeg er nysgerrig, og vil gerne vide hvad der er på den anden side, og har også fået lov til at vide mere end de fleste, også længe før det sker. Jeg er vokset op med både horoskoper og Fader Vor, og evner til at lindre smerter. For mig er det at se hvad der står i Guds computer, og se hvad han har lagt for opgaver til os, så de kan løses bedst muligt, og så at snakke med Gud, og hjælpe der hvor der er brug for det, for det har aldrig være meningen at mennesker skal lide. For et stykke tid siden, blev jeg gjort opmærksom på Bibelzoom, hvor man gennemgår bibelens bøger. En gang hvor vi havde noget om de kunstnere og kunsthåndværkere der skulle arbejde i Helligdommen, blev det sagt meget tydeligt, at de SKULLE holde Sabbat, selvom de arbejdede for helligdommen. Det var der mange der ikke kunne forstå, at de skulle have det at vide, på så bestemt en måde, for de vidste ikke ret meget om det at være kunstner, og at man er på 24/7! Ud over en masse meget præcise anvisninger, lovede Gud også at undervise dem i de ting de skulle lave, og det på trods at det var meget erfarne folk, som blev udvalgt til opgaverne. Jeg tænkte, at hvis Gud vil undervise de håndværkere der arbejdede i Helligdommen, så vil jeg gerne prøve den form for undervisning; – og den undervisning fik jeg så en dag.

et fladt ikke firkantet maleri af en vinklet betonkonstruktion, og med indblik til et landskab, og med blomsterdekorationer med foldede blade

En aften da jeg gik i seng, nåede jeg lige så lige at lægge mig, da jeg så 2 hænder. Med en pensel i den ene hånd, malede den på et blad med små cirkelbevægelser. Med det samme vidste jeg hvilke farver der var brugt. Så kom der hvidt på, sammen med de farver der var der i forvejen, og nu kunne jeg se at undersiden af bladet kom frem. Jeg ville gerne se det tættere på, og det kom jeg. Jeg ville gerne se det fra en lidt anden vinkel, og det skete som jeg gerne ville. Jeg takkede, og bad om, at hvis jeg skulle bruge den teknik, at så ville jeg gerne have den teknik vist igen. Næste morgen startede undervisningen igen da jeg vågnede, og da jeg stod op, tog jeg fat i det maleri, som jeg var kommet langt med, og som er det billede lige oppe over. Jeg malede de 2 blade, som du ser øverst længst til højre, med de farver jeg startede med at blive undervist i, og bagefter kom bladene forneden til højre. Jeg skulle bare undervises i selve teknikken, udtrykkene måtte jeg selv videreudvikle på. Årsagen til at vi har fået en god hjerne er, at vi skal selv kunne tænke og videreudvikle. Gud ønsker ingen nikkedukker, men vil gerne være sammen med nogen der kan lide ham, og give ham lidt modspil. vi kan jo også lide, når vore børn bliver mindst lige så kloge som os selv.

Akrylmaleri 23 X 31 cm af blomsterdekoration i landskab,  arrangeret i Blå Emalje, på håndlavet lærred