Nogle gange kan det være rart at skære alt det unødvendige væk, så ens maleri kan koncentrere sig om det vigtigste, hovedmotivet, objektet. Hvis man vil male en vase, hvorfor skal man så nødvendigvis så også male bord, dug og vægge? Hvad nu hvis der sker en masse i og omkring vasen, så behøver vi ikke have en masse udenoms. I surrealismen blander vi drøm og virkelighed, drømmer højt på lærred, og prøver at få drømmen til at se troværdighed ud. Jeg har i mange år arbejdet med et arbejde som M.C.Escher var ekspert i, nemlig at få 3-D ting til at se rigtige ud, uden at være det. Jeg elsker de der umulige figurer, og lader dem pludseligt dukke op rundt omkring i nogle af mine værker. Faktisk var der for rigtigt mange år siden, helt tilbage i det forrige årtusinde, en censor der mente, at den fejl som jeg bevidst havde lavet, beviste, at jeg ikke havde forstand på det med perspektiv. Jeg fortalte ham, at det havde taget en ekstra time at lave den der bevidste fejl!!
Skrå linjer i et billede giver normalt dynamik, men kan også være med til at forstærke perspektivet, og gøre det mere troværdigt. Når man så lader nogle blomster som f.eks. Montbretiaer blander sig ind i historien, så kan hele historien og perspektivet få en drejning, som kan drille hjernen. At det så også har stor betydning hvor du ser tingene fra, taler samtidigt ind i historien om det foranderlige maleri, og det med at vi lever i en 3-D verden, hvor ting flytter sig, hvis det er os der flytter os. Jeg har også oplevet det modsatte, nemlig når et tog begyndte at bevæge sig, føltes det som om mit tog kørte, indtil jeg så på noget der var fast, og stod stille, for så stoppede mit tog inde i mit hoved. En anden ting er, at er der en portaleller andet der står i vejen for ens blik, virker det tit som om man kan se lidt mere hvis man flytter sig sel, så man kan komme til at se ind bagved.
Det skulpturelle maleri kom før det ikke firkantede maleri. Når først en teknik er blevet opfundet, bliver tingene lavet lidt hulter til bulter, og tit hvor jeg blander udviklinger ind. De gravide malerier er det nyeste skud på stammen. Når der er 2 modsatte sider, vil de tit være meget forskellige i deres udtryk. Jeg har malet eventyrhuse af meget forskellig udseende, og nærmest umulige at lave i rigtige materialer. Alligevel lever Eventyrhusene i bedste velgående i min verden, og der er blevet udført et i maling og modellerbar fiberbeton i den virkelige verden på et eternithus, og lidt af det inde i et hus, malet direkte på væggen, inden for de sidste 2 år. Det jern, som er brugt for neden på de 2 billeder oven over, blev lavet på et svejsekursus, som jeg tog i en periode hvor jeg var arbejdsløs. Jeg har altid sat pris på at lære nyt, og gerne håndværk, som jeg kunne bruge til noget fornuftigt. Det er nok årsagen til at jeg bygger mine værker. Når jeg har bygget huse, har jeg behandlet det som når jeg arbejder med kunst. Er det en udvidelse, kan jeg godt finde på, at bygge oppefra og ned, for tingene skal jo hænge sammen, så vi kan få nogle fornuftige forløb
Nogle historier kan ikke vises ved blot at blive set i ét lag. Hvis jeg ikke synes at et lærred er nok til at fortælle en historie, så må jeg bare ekspandere. Det kan så betyde at man samtidigt får en bagside til en forside, at man skal kunne set det underliggende lag, og at du som beskuer af værket er nødt til at være nysgerrig, hvis du skal have det hele med. Jeg er et nysgerrigt menneske, og jeg er af den formening, at de der er nysgerrige nok, skal belønnes for at følge deres instinkt med at ville se ind bag ved, se under overfladen. Mange gange er vi alt for overfladiske, ser tingene på 5 meters afstand, og så er det bare det. Jeg går selv på afstand for se hvordan kompositionen virker; men går også tæt på, også selv ved flade firkantede malerier, hvor jeg ofte går så tæt på som muligt, og også ser skråt ind på lærredet, for at se alle detaljer, så jeg kan analysere teknikken og virkningsmidlerne, og måske opdage andre spændende detaljer. Et godt værk, skal helst kunne holde til, at man både står og kigger på stor afstand, og bagefter står med en lup.
Det kvadratiske lærrede der hænger på spids, kan også noget, når det gælder perspektiv og synsbedrag. Da jeg i ’06 gik til billedkunst på HF for at få teori på de ting jeg i forvejen lavede i praksis, – for kender man teorien, så kan man bryde både teorier og tabuer, uden lave ulykker, og uden at omme til skade. Det handler om at være bevidst om hvad det er man laver. Vi lærte meget om hvordan man laver dybde i et maleri. Jeg var rimelig til at få dybde i mine billeder inden jeg flyttede til Thy; men nu kneb det med at kunne stoppe km nok op under horisonten, fordi man kan se dobbelt så langt som søndenfjords, og 10 gange længere end øst for Roskilde. Jeg har måtte finde ny perspektivregler, for at få dybde nok ind; men jeg opdagede også et andet problem! Hvordan kunne jeg få et værk til at række ud efter beskueren, – og efter at jeg opdagede det, har jeg i mange værker bevidst gjort noget ved det. At det så kan give en konflikt mellem at et fladt lærred pludseligt stikker et hjørne ud i hovedet på dig, og hjernen bliver forvirret, må vi bare lære at leve med. Jeg elsker at drille øjne og hjerne, – især min egen hjerne, for det kan også noget, og jeg tror også, at det er med til at træne vores IQ
Selv en tom papkasse nede fra købmanden kan noget. Da den kun har kostet at bære den hjem, kan man roligt skære og klippe og omforme kassen til en anden form, samtidigt man sagtens kan genkende det oprindelige materiale. Facaden kan gå i stykker, Der er en både en ydre historie, som er den alle kan se, og den som alle ser, mere eller mindre, og hvor der kan være steder hvor vi tilsyneladende kan se ind, og steder hvor vi godt kan skimte lidt; – og så er der steder vi virkeligt gerne vil ville se, for at det kan lade sig gøre for at se! Det er lige så kompleks som os mennesker, for hvor meget vil du dine nære? Hej, du ser godt ud! Hvordan har du det? Hej , hej, hav det godt! Eller spørger du virkeligt ind? Er det dig der tager telefonen kl 2 om natten og lytter måske i flere timer fordi …? Menneskelivet og kunsten kan være kompleks, og vi behøver ikke altid at haste videre. Den tid du bruger på et andet menneske er sjældent spildt, med mindre det er noget fake, som du møder på nettet
Vi mennesker skal ikke begrænse hvad vi bruger som lærred, for hver ting, kan udvikle nye udtryk, og nye historier. Jeg fik ret hurtigt, at jeg ikke skal bestemme hvad andre skal tænke, men få andre til at tænke på andre måder end de plejer. Gud skabte os ud af kærlighed, og ingen kan tvinges til at elske et andet væsen, heller ikke Gud! man kan tvinge en til at tilbede, men hvad er tilbedelse værd hvis det ikke er ud fra respekt og kærlighed? Satan, Netanyahu, Trump og Putin ser alle ud til at være ligeglad med kærligheden fra alle andre mennesker, bare de får respekten, underkastelse og tilbedelse!!!! Vi er gode til at se ned på andre væsner, og være klogere end alle andre.Desværre glemmer vi ofte at den fattige , eller et menneske med lav IQ og uden sprog, også kan bidrage, for det oplevede jeg selv, da jeg blev bedt om at lave en udsmykningsopgave for nogen, som jeg ikke troede kunne give mig noget!