Det startede med en skør ide

For rigtigt mange år siden, fik jeg den skøre idé, at hvis jeg kunne tage et stykke ubehandlet lærred, spænde op på en blændramme der ikke er firkantet men rummelig, 3-D, for derefter at blive præparere det, så ville jeg kunne lave noget, som ingen vil kunne male sig ud af. Vi er her før akryl-kunstnerfarvernes tid. Det var dengang at nærmest alt blev lavet i oliemaling. Da jeg fandt ud af at lave huller fik det også en stor betydning. En vaniljekrans er ingenting med noget udenom. Hvis du siger at glasset er tomt, så passer det ikke, fordi det er fuldt af luft, som kan vejes, så ingenting eller intet passer ikke altid! Jeg har både en videnskabelig, matematisk, fysisk, trosmæssig og dermed også en magisk tilgang til livet og tilværelsen.

Skulpturelt maleri.hul, ingen ting,

Viden, kunnen, godt værktøj og tålmodighed giver uanede muligheder

Hidtil var skulpturer som regel i materialets egene farver eller ensfarvet malede enkeltdele som var samlet uden malet motiv; – troede vi, for de der flotte græske skulpturer som vi lærte om i oldævl (oldtidskundskab), har det senere vist sig var bemalede i stærke farver, og sådan er det også med den kunst der blev lavet i det gamle Ægypten.

Jeg er uddannet inden for tekstilindustrien, men har også helt fra barndommen lært at bruge både nål og tråd, hammer og sav, lave reb. Lært at bruge og genbruge materialer i andre sammenhænge. Jeg har det med at få skøre ideer, og når jeg har fået en ide, begynder jeg at tænke mig frem til hvordan det kan laves. Da jeg fandt på at lave ikke firkantede malerier, hvor der også var en konkav side, altså en indadvendt bue eller vinkel, var det pludseligt nødvendigt at finde en ny type lærred, så efter flere forsøg blev streek canvas, det som bruges til streek cowboybukser, det foretrukne materiale, da hør ville give for mange bulker, som så skal sys væk

Når man nu sætter tingene på lidt spidsen, så …..

Matematisk set, så fylder et kvadrat hængt på spids, dobbelt så meget som et kvadratisk retvendt lærred, samtidigt med at der med de skrålinjer tilføres noget dynamik, som sammen med noget matematisk tilført perspektiv, og farveperspektiv, kan indramme eller fremskubbe ting, altså det modsatte af tilbageskubbere der burde give dybde i billedet, så får jeg ting til at gå ud imod migselv eller række ud imod mig og andre beskuere, hvorved vi må omdefinere til dybdeforskelle, for nogle gange kan jeg selv føle at græsset eller asfalten sniger sig ind under mine egne fodsåler

Jeg er absolut ikke den første der har brugt kvadraten på spids, for da jeg var på Læsø for at være med på Kulturfestivalen for mange år side, for der at vise hvordan man maler med salt, så jeg en Tangtækket  gård med et vindue der vendte på spids. Jeg kan også huske at jeg har set nogle gamle døre, hvor der var et lille vindue der sad på spids. Spillekortfarven ruder er også en firkant der vender på spids.

Man kan i den grad bruge en konstruktion til at definere rummet i et maleri, så derfor indrammer jeg tit mine malerier på denne måde, så billedet er lidt inde hos dig, samtidigt med at det ser ud somom jeg har brugt hammer og mejsel for at du kan få lov til at se langt nok ind i billedet. Nå ja, den buede horisontlinje er også en del af dybden. Den der sure Smiley kan du finde ved at gå ud til havet sammen med en lineal eller andet helt lige på mindst 30 cm, og sænke den ned på horisonten. Når du drejer dig, forbliver horisonten på linealen,men begge ender dropper ned

Nogle af mine malerier er gravide, og har været det lige siden de var lærred

En af mine gode venner sagde en dag til mig, at nogle af mine malerier er gravide, for reelt set har jeg jo stoppet noget op i dem, og de buler jo noget mere  end de fleste andre lærreder. Hvornårder kommer et nyt lille maleri ud, vides ikke.

Jeg nøjes ikke bare i at lave store buler, og det vigtigste er faktisk syarbejdet, og der kan både være syning ved polstringen, og når jeg lave lidt broderi. Jeg ved, at der er mange måder at brodere på, og det har betydning for det mere overfladiske. Hver en polstring, og hver et broderisting som jeg laver er delvist definerende for det færdige resultat, og det uanset, at det bliver overmalet med 2 – 10 lag af forskellig art. Det er altid lettest at se på originalen

Fordi dette billede er 2-D, og ikke er originalen og ikke skåret ordentligt til og rettet op, er der forskel. Hvis du ser den ægte vare, er der stor forskel. På grund af syningerne, har lysets retning meget at sige. Blomsterne og krukken er også 3-D. Det tager meget lang tid at lave syningerne, samtidigt med, at det både kræver og giver tålmodighed, og ændrer billedet udeende, alt efter lysets retning

 

Den helt store gevinst er dine oplevelser

Når man blander facon og 3-D kan hjernen have svært ved at skille det man ser, og samler det som et rummeligt udtryk i din hjerne, altså en fortolkning af hvad dine øjne ser. Vi lader os ofte fascinere af tryllekunstnere, som kan give os store oplevelser. Her er det ikke dine kundskaber og viden, som skal i spil, her er det din oplevelse, som kommer i højsædet. Når du står ved et sådant maleri, er det lidt mere end et foto. Selvom du har uendeligt mange farver på en skærm, så dannes farverne kun af 3 farver, og print højst af 7 farver, medens jeg har langt over 1.000 farver. Der er også mulighed for at lasere, det vil sige, at det er lag på lag, som forsvinder  på fotos. Som regel kan du ikke fotografere interferensfarver; men dine øjne kan fange det. Et maleri vil alt andet lige, give et meget mere fyldigt udtryk, som om ens sanser bliver mere mættet, fordi der er flere farvefrekvenser og flere farveundertoner

Fritstående skulpturelt maleri,instalation,blandform,A.C.Rosmon, akryl maleri, surrealisme, eventyr-surrealisme

Malerier behøver ikke kun at holde sig til væggene

Jeg har over mange år fået opbygget en masse erfaring, så jeg kan næsten alt med et lærred, også mere end de fleste. Jeg er ikke bange for at tage imod en udfordring, og vil tit kunne komme med udvidelse af kundens ideer, fordi jeg er god til at udvikle ideer, som andre kan have svært ved at se. Vi er alt for vant til at lærreder er flade og firkantede flader, som konkurerer med fotos. For mig skal maleriet lave noget som fotografiet har svært ved at måle sig med. Fotografiet er fantastisk til at dokumentere. Maleriet har utroligt mange farver med fylde. Maleriet kan arbejde med lag og overflader, og nogle af os kan forme de overflader helt frit efter vores fantasi. Vi kan udvikle billeder, som kan udvikle sig på trods af hvordan virkeligheden ser ud, eller ud fra hvordan virkeligheden ser ud. Maleriet er nok den kunstart der kan mest , hvis der er kundskab, erfaring, tålmodighed og fantasi nok.I mange år skulle kunst være minimalistisk, for at beskueren skulle tolke. Jeg kan godt lide at arbejde med det komplicerede, for sådan er tilværelsen som oftest, og det er mindst lige så udfordrende, og giver flere udfordringer til fortolkningen

Slottet

Malerier SKAL ikke altid være firkantede og flade, og behøver ikke kun at hænge på en væg

Er der ikke plads på væggen, kan jeg bare hænge ting ned fra  loftet. Nogle historier er gode til at udfordre tingene, Så rend mig i traditionerne, (bare for at låne en titel af Leif Panduro), og bare fordi jeg kan lidt mere end de fleste, og fordi jeg brød en regel eller et tabu for mange år siden, og fordi verdenen er meget større end som så. Hvis jeg opdager et tabu, så bryder jeg det gerne, hvis jeg kan gøre det, uden at det skader andre. Jeg er selv nysgerrig, så vær du også selv nysgerrig, for så får du mindst dobbelt så meget for pengene. Lad væremed at bruge kunst og tro til at begrænse din og dine omgivelser af verdenen, for begge steder kan du finde indikationer på at verdenen altid har været større end som så, og at Gud vil have at vi skal bruge vores intelligens og samvittighed. Det er aldrig Gud der begrænser, men misbrug eller det at skade andre,som får Gud til at lave begrænsninger.  Kun satan vil have blind tro. Jeg er sikker på at der er masser af intelligent liv i en anden vibration uden for vores solsystem, hvor det er kærlighedens lov der tæller


Hvorfor være bange for det der er anderledes end det naboen har

Hvorfor skal alting være fladt og firkantet? Det er let at købe et fladt og firkantet lærred, og det kan jeg sagtens finde på at købe, også fordi det er billigere i brug, også jeg kun regner i materialer der bruges direkte, for præpareringen er absolut ikke gratis, tvært imod! Mange kunstnere kan ikke engang selv spænde et simpelt lærred op. Forskellen ligger ikke så meget i mit arbejde, som jeg ikke sådan rigtigt bruger i min prisberegning, selvom jeg nok burde. Jeg regner ikke så meget i tid, for det giver i sig selv noget som måske er mere værd end penge. for mig giver processerne tit  livet fylde og tålmodighed, så jeg også kan hjælpe andre. som måske begynder at få lidt ondt i livet, eller hjælpe andre, som jeghåber kan blive dygtigere end mig. Endeligt kan min kunst være med til at hjælpe dig eller andre, der hvor livet viser tænder, Derfor bør politikerne også finde penge til kunst til sygehuse, lægeklinikker og lignende steder, så vi ikke bliver mere syge af at komme der for at blive undersøgt og behandlet, tvært imod! Kunst kan være med til at lindre

 

Kunst bør ikke være anbringelse og forrentning af penge; men en investering i oplevelser