Jeg fik tilbuddet om et interview til det internationale netmagasin: Contemporary Art Curator Magazine. De spørgsmål og svar har jeg omskrevet i den her blog
1) Hvordan har din mangfoldige baggrund, herunder uddannelse som farveriassistent og kemilaborant, påvirket din kunstneriske proces og materialevalg?
Da jeg i 1969 begyndte at male, fandtes der kun olie-kunstnerfarver, og da farvestoffets kemiske navn stod på tuben, valgte jeg det mærke, som i øvrigt var dansk. Medens jeg var på tekstilskolen, fik jeg et stor materialekundskab til tekstiler og deres egenskaber, og viden om hvilke materialer der kan tåle hvad. Her lærte jeg også de grundlæggende ting i at blande farver.
På min læreplads var der en tysk farvemester, som sagde, at hvis man blander 2 farver, og hvis de ikke er rigtigt gode venner, så begynder de at æde af hinanden, og hader de hinanden, så prøver de at slå hinanden ihjel. Det gør, at jeg er forholdsvis sikker på, at jeg har pænt over 1.000 farver og lignende til at male med. mit kendskab til kemi gør og så, at jeg har god gavn af blandt andet at læse magasinet “Just Paint”, men også at bruge de produkter jeg køber helt ud tover de anbefalede grænser, for at se, hvad de virkeligt kan yde. Det gør også, at jeg har fundet nye undertoner hos nogle pigmenter.
Jeg tror, at det bliver svært at finde nogen i Danmark der ved mere om akrylteknikker end mig, og gad vide om der er andre i verdenen, som laver lige så forskellige slags lærreder som jeg gør.
2) Kan du beskrive et afgørende øjeblik eller en væsentlig indflydelse på din rejse fra at være autodidakt kunstner i 1969 til at blive statsanerkendt med flere censurerede udstillinger?
Jeg har det med at få skøre idéer, og en dag fik jeg den idé, at hvis man kunne lave et lærred, som var fysik 3-D, så måtte man kunne lave noget som man ikke bare lige kan male sig fra, så derfor begyndte jeg at lede efter en opskrift på hvordan man kan præparere lærreder. Jeg fik en opskrift, og så begyndte jeg at udvikle på det med det fysiske 3-D, og det gav pote. Den gang malede jeg med olie, så det var med varm benlim, og så en opskrift med renset kridt og Titan Hvidt, og ikke mindst Linolie. Det var et par små skulpturelle malerier, som blev antaget.
3) Hvordan afspejler dine erfaringer som formningslærer i folkeskoler og friskoler i dit kunstværk eller din tilgang til kunst?
Jeg har den holdning, at alle kan blive gode til at lave kunst, hvis de vil bruge tid nok og ordentlige materialer, – især hvis de også har nogen, som de kan spørge til råds. Til gengæld kan jeg som kunstner sagtens lære af mine elever, og jo mere jeg deler ud af min kunnen, des dygtigere bliver jeg selv, og des flere teknikker får jeg udviklet, og andre begynder at dele med dig, hvis du ikke holder dine teknikker hemmelige
vær heller ikke bange for at blande andre fag ind i det du laver, og det du underviser i. Mange elever synes ikke om regning og mattematik, men når man med regning og mattematik, kan lave synsbedrag og andre spændende ting, så kan de fag pludseligt blive spændende, og fagene nemmere at lære, og det uanset om det er talrækker man lægger sammen, talmønstre der skal bygges op, eller om man skal interpolere, eller beregne en omkreds eller diameter, eller det gyldne snit.
normalt skal man være god til at bruge højre hjernehalvdel, der hvor kreativiteten ligger, tiden forsvinder og du ser farver og mønstre. Venstre hjernehalvdel har med ord, beregninger, negative udsagn om hvad vi ikke kan, alle dine fejl, og tegneserieagtige udsagn om f.eks. at tænder er hvide, hvad de slet ikke er. Kan du få begge hjernehalvdele til at arbejde sammen på lige fod, kan du udvikle kunst i en hel anden kategori, end hvis hver hjernehalvdel arbejder hver for sig
4) Du har udstillet dit arbejde flittigt, både i Danmark og i udlandet. Hvilken udstilling eller hvilket sted har haft størst betydning for din karriere og hvorfor?
Det at få det første point på en Statsanerkendt Censureret udstilling har været med til at tro på at det er godt nok. Selv på en udstilling hvor man kunne spørge en af censorerne hvorfor jeg ikke kom med, gav det indblik, at censorer ikke altid knækker nødden, og han havde åbenbart ikke kendskab til M.C.Escher, som er en af de få kunstnere, som jeg direkte har prøvet at kopiere noget fra, for at forstå hvordan det var lavet. Censoren troede ikke at jeg havde forstand på perspektiv. Jeg fortalte ham, at optegningen havde taget en time ekstra, for at lave en fejl, som kom til at se rigtig ud. M.C.Escher blev anerkendt i mattematikkens verden, længe før end man anerkendte ham i kunstens verden. Jeg bruger mattematik. Der er en del mattematik, som jeg ikke kan rene mig frem til, men jeg kan tegne mig ud af det. Det var også mattematikken som gav mig løsningen på at erstatte centralperspektivet med nogle perspektivregler, som bruger dybforskelle, og øger afstanden ud til horisonten betragteligt!
Når man arbejder med umulige figurer, sådan som M.C.Escher gjorde, skal man til at kunne se flere ting på én gang, og være god til at kunne rotere tingene inde i hovedet, på samme måde, som man f.eks. kan sidde og vende og dreje en tændstikæske i den fysiske verden. Jeg kan tit ligge og vende ting i hovedet inden jeg står op, hvis jeg skal til at lave noget nyt, eller der er en ting der driller. De censurerede udstillinger, hvor jeg har fået noget igennem, er hvor jeg har været i gang med maleriets format, og lavet noget der er mere end bare et maleri på et fladt firkantet lærred!
Noget der også har haft stor betydning er, når der på en udstilling er købt for meget mere end det der er aftalt, for der kan man for alvor sige, at de på mere end én måde har sat pris på det jeg laver. Hvis folk prøver at tale mine værker ned, så kan de bare skride, for hvem vil gifte sit barn væk til en der vil nedgøre og tæve sit barn, også selvom det barn sommetider kan opføre sig åndssvagt? Jeg spørger bare. Jeg har 2 slags børn: et er lavet sammen med en kvinde, resten er kommet fra min hånd.
5) Dit arbejde omfatter unikke skulpturelle malerier og reliefmalerier med højdeforskelle. Kan du uddybe inspirationen bag disse teknikker og de udfordringer, du møder i at skabe dem?
Uanset hvilken type lærred jeg laver, handler det om at lave noget der ser spændende ud, så derfor er sådanne ting som troldegrene, andre krogede grene og gaffelgrene m.m. i høj kurs hos mig, da de jo har et naturligt organisk forløb. Jeg kombinerer det tit med brædder, lægter, krydsfiner og affaldstræ i alle mulige og umulige dimensioner, og er blevet rimelig til at save i alle mulige rumlige vinkler. Hvis et reliefmaleri skal være firkantet vælger jeg færdige blindrammer, som jeg selv samler. Blindrammen samles med skruer, med mindre det er de færdige blindrammer. Når blindrammerne er blevet samlet, skal de have tøj på. Det er her at den største udfordring ligger, og her kommer mit kendskab til tekstiler til sin ret. Først valgte jeg Polsk Hørlærred, men det kræver tit, at jeg skal sy vulker væk. En dag fik jeg så den ide, at når jeg har en indvendige (konkav) vinkler/bue så var jeg nødt til at vælge bomuldsstof med Ellastan, og her er stof til cowboybukser med stræk langt det bedte. Jeg har prøvet flere slags stoffer. Er blindrammen med udvendige (konvekse) vinkler/buer, så kan man sagtens bruge Hør.
Når man så villave en delvis polstring, er der brug for ekstra stof, fyld og nåle. her er det et spørgsmål om at få hænder, øjne og hjerne til at arbejde sammen. Det er ren højre hjernehalvdels arbejde. Du kan slet ikke lave beregninger, og selv når du har fået stof og fyld nålet op, og er begyndt at sy, skal der tit flyttes nåle, og eller fyldes efter. Stoffet skal helst både give niveauforskelle, give overgange uden for mange rynker og vulker, selvom det næsten er umuligt. Der er som regel mange syninger, og det tager tid.
Da jeg for et stykke tid siden skulle have nyt lærred, kom jeg til at købe noget lærred der i grunden var alt for dyrt. Det endte med at jeg gav mig til at bruge det alligevel, og fordi det var i broderikvalitet og meget stift, så derfor begyndte jeg at brodere inden det blev præpareret. Jeg fandt også ud af, at den slags stof helst skal spartles. Der sker små uheld ind imellem, og fordi jeg kan tænke mig frem til gode løsninger, bliver det hele tiden udvikling af nye måder at gøre tingene på.
6) Som en, der former sine egne lærreder og arbejder med forskellige materialer som træ, metal og sten, hvordan beslutter du dig for, hvilke materialer du skal bruge til det enkete værk?
Når jeg vil lave et nyt lærred, starter jeg tit med at lave en blændramme, og her gælder det om at lave en facon, som kan give et spændende lærred der er i balance. Her skal jeg tage stilling, om lærredet skal være fladt, eller fysisk 3-D. Jeg prøver også at sørge for, at jeg udnytter mine materialer bedst muligt, og med mindst muligt spild, og selv de små stumper prøver jeg at udnytte. Blændrammen skal gøres klar til at jeg ”giver den tøj på”, og først senere tager jeg stilling til hvilket ”tøj” den skal have på. Når blændrammen er færdig, stilles den til side, til jeg finder den frem igen, og beslutter om det f.eks. skal vær hør eller stræk kanvas, og om det skal delvist polstres.
Jeg er totalt ligeglad med hvad et lærred skal blive til ”når det bliver Stort” eller ”voksent”. Det skal laves så godt, at når det har fået sidste lag Gesso, kan jeg aflevere det til en udstilling, og der skal det kunne udgøre et færdigt kunstværk, for er det ikke stærkt – eller godt nok i sig selv, kan jeg ikke forvente, at det færdige værk blive godt nok! Derefter bliver det færdige værk som regel sat til side.
En dag tager jeg så et færdigt lærred frem, og vender og drejer det, til jeg får en god idé om hvad det gerne vil være, og så er det bare med at komme i gang med at tegne op og male. Jeg har ikke et færdigt resultat, men er hele tiden afhængig af hvordan tingene udvikler sig; – og det kræver at man tager sig tid til at SE!!! jeg plejer at sige, at vi skal bruge dobbeltså lang tid på at SE, som på at male.
7) Din rolle i at skabe Kulturekspressen i Hurup Thy blev anerkendt med en kulturpris. Kan du fortælle mere om dette projekt og dets betydning for dig?
Når jeg ser tilbage, så var jeg flyttet til en ny landsdel, hvor man skal gøre sig fortjent til at blive accepteret. Mange opfattede mig som en der bare var flyttet til Thy, for at bruge sjov tobak, (hvilket jeg absolut ikke gør). Jeg har det med at få skøre idéer, og prøvede at sælge en god ide til dem. Jeg syntes at erhvervsliv og kunstnere skulle arbejde sammen, for vi kunstnere kan skabe opmærksomhed, og de handlende kan skabe penge, så vi skulle ud i forretninger, virksomheder og institutioner (børnehaver, skoler og lignende), og så skulle der være en central udstilling. Jeg skulle nok skaffe udstillere. I Thy kan man lave hurtige beslutninger når en idé er født. I løbet af kort tid ved man, om idéen er levedygtig, eller om den er død. Man behøver ikke lang tid til at beslutte sig, og et håndtryk er rigeligt til at en aftale holder, for arme den der prøver at snyde, for det kommer til at koste dyrt.
Avisen, som var i stort format, havde mit portræt, som var 2 spalter bredt, og hvor hele siden, minus en spalte handlede om Kulturekspressen og mine egne projekter. Inden vidste folk ikke om de ville hilse eller ej, nu kunne næsten alle hilse. Der bor 2.700 mennesker i den lille by hvor det foregik, og der kom ca. 500 til ferniseringen, hvilket er langt mere end hvis det havde været i København, og med en ret omfattende fernisering, for i Thy skal vi selv lave tingene, hvis der skal ske noget, så alle er indstillet på, at vi skal også have kulturelle oplevelser, når nu chancen er der. Så længe vi med en vis indsats kan støtte et projekt med andet end penge, er alle med på den, og kommunen er ikke bleg for at give et økonomisk tilskud, når de kan se at der er opbakning, og at det giver merværdi alle.
Nu er Kulturekspressen død, men til gengæld er der kommet meget mere kunst og kultur ud i sognene, og rigtigt mange mennesker ved hvem jeg er, så nogen ting er lykkedes. Thy har forholdsvis meget mere kunst og kultur end området kan bære, hvis vi sammenligner med Københavnstrup. Kulturpengene plejer at gå til Københavnstrup, men det er i Thy og omegn vi producerer kunsten. Hvis du elsker kunst, så kan du få meget mere kunst i samme eller højere kvalitet ved at tage til det som mange Københavnere vil kalde “den rådne banan”, men som i virkeligheden er “Den Gyldne Trekant”, som går nede fra Fjaltring, over Nibe til Løkken, for her finder du mange flere kunstnere af alle slags i forhold til resten af landet, inklusiv København! Her bor kreativiteten! Og her kan ferier laves til fornuftige priser. Nogen gange kunne det være godt at sende folketinget Thy, så de kan lære at se lidt længere end kun til deres næsetip, for her kan vi se 10 gange længere end øst for Roskilde. De kalder det for “Det Mørke Jylland” på trods, at vi har mere lys end øst for Roskilde
8) Efter at have deltaget i Det International Remisse Akademi i Brande (en international kunstnerworkshop), hvordan føler du så, at denne oplevelse har bidraget til din udvikling som kunstner?
I rigtigt mange år snakkede jeg om før og efter Brande. Jeg har altid været fascineret af Japansk kunst, og her mødte jeg et par japanske kunstnere, hvor vi inspirerede hinanden. Jeg mødte også mange andre kunstnere som også inspirerede, og ikke mindst snakken om det vi lavede, og det at se hvordan de andre arbejdede, og hele den nørdesnak om om hvilken blå himlen har, og hvad et gør at hænge et lærred på spids, og og og . Jeg synes selv, at kvaliteten af mine egne værker blev væsentligt bedre, og nye teknikker og metoder kom med ind i hvad jeg gør. En ting som man ikke må underkende er, at rigtigt mange timer ved lærredet sammen med teoretiske snakke og lidt hjælp giver. De 3 uger har givet 2 -300 timers erfaring. Der var mad 3 gange om dagen, og kaffe kage og frugt ad libitum. Drikkevare betalte vi selv, og der var et pænt stort beløb til materialer. Der var også adgang for offentligheden, som kunne komme og se hvad vi lavede, og spørge ind til det vi arbejde med. Det med at lave workshops i det offentlige rum har jeg været med til at arrangere, for alle har godt af at se kunsten blive til. Ikke alle kan lide at folk ser dem over skuldrene,; men jeg kan godt lide at vise og fortælle. Jeg elsker håndværket, og al den viden der er. meget af den viden der er om blandt andet produkterne, kan jeg svare på, selv klokken lort om natten. Hvis jeg har glemt navnet, så ved jeg hvor jeg skal find den der hvor jeg sidder med mine mange mange ting stablet op
9) Du har lavet udsmykningsarbejde for steder som Thisted Kommune. Hvordan griber du bestillingsværker an i forhold til dine personlige projekter?
Tit kommer jeg med forslag til hvordan tingene kan laves, og foreslår ofte at lave et ikke firkantet maleri. Jeg beder også om billedmateriale og andre ting fra det firma jeg skal lave noget til, og beder om en kontaktperson, hvor jeg kan spørge om faktuelle ting omkring dem jeg skal lave noget om og til, og måske få fysiske ting, som jeg mener skal indgå i det færdige værk. Den person skal også helst have kompetence til at godkende eller afvise.
Ved Thisted Kommune kom jeg med en ide til en udsmykningsopgave fordi jeg kunne se potentialet for en ide jeg havde, og den idé kunne stadsgartneren også se var god. Det blev et rigtigt godt samarbejde og et godt venskab, da han også var et meget kreativt menneske
Det er også sket, at folk vil have mig til at male deres hund eller barn. Jeg ved at det er ting, som jeg ikke er så god til, så derfor har jeg henvist til kollegaer, som jeg ved er væsentligt dygtigere på det område. Jeg kan godt unde mine kollegaer, at det går dem godt, og jeg glædes også når de sælg
10) Hvilket råd vil du give til håbefulde kunstnere, der ønsker at udforske ukonventionelle medier og teknikker i deres kunst?
Hav et sted hvor det du arbejder på kan stå fremme, så du kan gå til og fra det du arbejder med. selvom du kun har 5 minutter, skal det være let at gå til og fra. Følg din egen intuition! Du har mit telefonnummer, så hellere spørge 10 gange for meget, end en for lidt. Vær ikke bange for at lave fejl, for selvom et værk er totalt mislykket, kan du lære noget af det. Fejl fører tit til nye opdagelser og idéer. Jo flere timer ved staffeliet, des dygtigere bliver du. Husk at se hvordan ting ser ud, og brug meget gerne dit kamera til at huske hvordan ting ser ud. Vær ikke bange for at udstille, og sælg gerne dine værker, for du maler ikke kun for dig selv. Del di viden med andre, det kan du kun blive klogere af
