For mange år siden tænkte jeg, at hvis man nu kunne spænde et ubehandlet lærred op så det fik en form, fik facon, og så præparerede det bagefter, så måtte man kunne lave noget med 3-D, som man ikke ville kunne male sig ud af, uanset hvor dygtig en kunstner man end er. Det fik mig til at lede efter en opskrift på hvordan man præparerer lærreder. Jeg mødte en kollega, der havde været på konservatoriet, og som så kunne give mig opskriften. Jeg syntes at håndværket er interessant og spændende, og samtidigt kunne jeg gøre noget ved nogle af mine skøre ideer, som der hurtigt kommer flere og flere af.
Jeg havde lært at spænde lærreder op på blindrammer, og havde lavet dem i mange år, og efter jeg også havde arbejdet med skulpturelle lærreder m.m i mange år, fik jeg ideen til de ikke firkantede lærreder. Der sker noget med de elementer man lige som skærer fri af den flade firkantede facon, tingene og formerne bliver mere interessante i sig selv.
Når man selv spænder sine lærreder op, og selv kan lave det de spændes op på, får man væsentlig større frihed i sit udtryk, og kan meget mere, og kvaliteten vil i mange tilfælde kunne forbedres. Mulighederne for at kunne lave noget spændende til en måske ellers umulig krinkelkrog er stor. Efterhånden kan man fortælle mere og mere komplekse historier efterhånden som formerne bliver mere og mere frie.
