Her på det sidste er jeg blevet lidt mere abstrakt i mit udtryk, og for den sags skyld også lidt mere firkantet og sommetider lidt mere rummelig. På en måde er jeg kommet tilbage til de ideer der satte hele min kunstneriske rejse i gang: “Bare man kan sætte nogle farver pænt sammen, så må man være kunstner, for det abstrakte maleri er blevet opfundet, så det behøver ikke at forestille noget”. At jeg så begyndte med landskaber og huse, det er en anden ting. At jeg i løbet af kort tid begyndte at blande drøm og virkelighed, gjorde at mit hoved fik noget at arbejde med, og surrealisme og symbolisme gav mig værktøjer til at fortælle ret komplicerede ting, på en forholdsvis enkel måde. At Vor Herre ville at min kunst skulle mere end det sædvanlige, kan jeg nu se, i bagklogskabens klare lys, fordi jeg fik en uddannelse som der ikke er brug for længere i Danmark, en uddannelse som gav mig en masse viden, som har gjort, at jeg har kunnet finde de rigtige materialer, og mit videbegær har gjort, at jeg har kunnet finde den viden jeg har brug for, for at lave noget andet og mere end det sædvanlige.
Gud er ikke så besværlig at blive gode venner med, i hvert fald hvis vi er åben nok for at fange de ideer og indskydelser han kommer med. Jeg er så “flabet” over for Gud, at jeg behandler ham som jeg behandlede mine forældre. Her tænker jeg det jeg ellers ville sige, fordi jeg behøver jo ikke at have Lucifer/Satan med på en lytter. På et tidspunkt brugte jeg tit et af de voldsomme udtryk vi har på Dansk: “Vorherre på Lokum”, for det var jo et af de steder, der er stille nok til at høre både egne tanker, og Guds stille stemme. Nogen vil måske synes at det er blasfemi. jeg ved at Gud ved hvad jeg tænker, og hvad det rent faktisk betyder i min verden, og han ved godt, at da jeg læste, at Enok vandrede med Gud, blev det meget lettere for mig, at fortælle Ham hvad jeg oplever. Andre vil sikkert opfatte det som at bede til Gud. Selvfølgelig knæler jeg, når alle knæler i Kirken, men fordi jeg ikke SKAL knæle hver gang jeg vil snakke med Gud, så er det blevet meget lettere at snakke med Gud, og til gengæld er der også nogen der tror at jeg er et helt andet sted fordi Gud har givet mig en anden uddannelse inden for andre områder. Det er med til at jeg tit forstår folk af helt andre opfattelser end det jeg står for, og mange gange kan se andet end det de mennesker tit bliver mødt med, og kan vise dem tingene på en måde, som de lettere kan forstå.
Der er sket voldsomme spring i min kunst, ikke mindst fordi de almindelige malerier normalt lever i Fladland, og selv går vi rundt i mere end 3-D-land. Højde brede,og dybde, og så blander tiden sig somme tider. Her havde jeg brug for at få maleriet med over, for selvom jeg er så god, at jeg kan have svært ved at se om et værk er fysisk 3-D eller ej, så er der forskel. Jeg har allerede tidligt fået at vide, at jeg skal lære mennesker at tænke anderledes end de plejer, for det er først der, at vi får nye ideer, og begynder at gøre tingene på andre måder!!! Vi kan godt lide historier, hvor der sker mystiske ting, ser tryllekunst og cirkus, men tror hverken på magi eller undere. vi vil gerne vide noget om historiske ting, og høre eventyr, men tror ikke på Bibelens fortællinger. vi elsker kreativ kunst,og at lave kreative ting, men vil ikke tro på en skaber eller Skabelsen i det hele taget. Vi mennesker er en underlig størrelse! Vi er så konservative at malerier, skal være flade og firkantede, og skulpturer farveløse eller ensfarvet, og det på trods af, at man nu har fundet ud af, at mange skulpturer i det gamle Ægypten og i det antikke Grækenland var bemalede i stærke farver.
Jeg er inde i en kreativ stime, samtidig med at ting forandres. Jeg har rigtigt mange tekniker, som giver mig mange fordele når jeg arbejder, og nu kommer det abstrakte mere og mere frem, krydret med nogen realisme. Det at være eventyr surrealist, gør at det forvrængede gerne må være genkendeligt, og at du kan læse maleriet som en historie eller eventyr. Mine eventyr kan “læses” på mange forskellige niveauer, lige som f.eks. H.C.Andersens eventyr. Nogle vil gerne gøre kunst til noget særligt, som kun specielle mennesker kan lave, og som kræver en høj uddannelse at forstå. For mig at se, skal kunst i forstås intellektuelt, men opleves. Selvfølgelig er der faktuelle ting omkring alle kunstværker, men det er ikke det samme som at opleve, og mine ting skal opleves, for de har det med at forandre sig, især når du går forbi, for der kan du for alvor opleve ændringer. Lyset og lysets retning og kvalitet, og dit humør påvirker det du ser.
Det er langt fra alle malerierne der kan gengives lige godt på foto, og de blå farver klarer det ikke så godt som ønsket, hvilket giver mig anledning til at sige, at du skal se originalen, og det er ikke kun mig der er original. Et foto af et kunstværk, er ikke det samme som kunstværket. Selvom din pc kan gengive tusindvis af farver, så har din pc 3 farver at gøre godt med, medens jeg har over 1.000 farver at gøre godt med, og nogle farverer næsten umulige at fotografere, medens øjet fanger farveskiftet i glimmer og interferens farver. Fotoet gengiver nærmest kun i ét lag, og jeg kan lægge flere lag ind, og det kan fotoet slet ikke fange, og så har jeg et ekstra treks
Jeg kan polstre, brodere og trække tråde inden jeg præparer mine lærreder, så der kan 3-D print få problemer med at følge med. Jeg har i mindst 40 år haft den holdning, at mine ting skal kunne holde i 200 år efter min død. Desværre er ikke alt blevet så godt at det har kunnet lade sig gøre, selvom det altid er min intension. Værkerne vil kunne give dig oplevelser så længe begge eksisterer, og nogle værker, vil kunne give oplevelser til flere generationer