I forbindelse med at jeg har indsendt billeder til KP 23, kom jeg til at kigge nærmere på de billeder som jeg har sendt ind. Jeg valgte nogle ting der kunne gå sammen, og selvom de er meget forskellige, så er der også noget der får det til at hænge sammen. Den rækkefølge som billederne har i den her blog, svarer til rækkefølgen på min ansøgning
Det handler meget om landskaber og beton, eller noget lignende. den der neutrale gråtoneskala på 9 trin, som starter med Carbon Black (Kul Sort), numrene 2 – 8, og så Titan Hvid, gør, at farvetonerne bliver fastlagt meget præcist, og giver ro på, uden at blive kedeligt.
Jeg har vist, at malerier ikke behøver at være firkantede, og samtidigt gjort opmærksom på, at mine malerier forandrer sig, når man flytter sig i forhold til maleriet. Maleriet er fladt, men valgene af de forskellige neutral grå farver, er med til, sammen med lærredets facon, at bøje billedet, og dermed give fornemmelsen af 3-D. På 3-5 meters afstand, er det næsten umuligt at se, at det er et fladt lærred.
De neutral grå farver har stadig e n stor betydning, men lige så vigtig er Payners Grå, som er Ultramarin og Brændt Sienna når den i min verden er bedst, og derfor foretrækker jeg den fra Sennelier ell½er Schmincke, da den fra Golden er for blå,da den er lavet med ultramarin og sort.Mosaikvasen er variationer af blå og noget andet. Det at have mange forskellige farver, og blande så lidt som muligt kan også noget. Årsagen er, at 2 farver skal virkeligt elske hinanden, for styrke hinanden, for ellers begynder de at æde af hinanden. Kan de slet ikke lide hinanden, prøver de at slå hinanden ihjel. Jeg har dog lidt treks i ærmet, så jeg kan udnytte de egenskaber.
Det at et lærred ikke er firkantet, underbygger de perspektiv-regler som jeg arbejder efter.disse indramninger er med til at gøre, at billederne bliver foranderlige. Et billede som det her, kan med fordel hænge helt til højre på en væg. Det her maleri var det jeg lavede efter at Gud underviste mig i at male blade, så titlen har en dobbelt betydning for mig.
Her er så nok det bedste kvadratiske maleri på spids, som jeg har lavet. Her ser man både noget der rager ud fra lærredet, og samtidigt går det ikke bar dybt ind, men endnu dybere in i. Her er der brug for “hammer og mejsel”, når billedet skal hænges op, for det skal næsten en halv meter ind til naboen, medens der er en halm meter som bliver her inde. og nede i søjlen sker der også noget. perspektiv og med dybdeforskelle. Da jeg havde gået til HF i billedkunst, og kun hørt om dybde ind i malerier , fandt jeg ud af, at jeg også måtte kunne gå ud mod beskueren, og pludseligt havde jeg opdaget nogle nye perspektiv-regler, og de fungerer. Nu bliver det spændende at se om der er noget , som får lov at gå igennem censuren