Så har der været fernisering på udstillingen:” en større og mere kompleks verden” i “Den Gule Bygning” i Vildbjerg. Udstillingen er åben lørdag & søndag kl 10-16, og sidste dag er søndag d 15 marts 2015.
På udstillingen viser jeg malerier, skulpturer og skulpturelle malerier, og jeg har lavet nogle installationer, og tilført 2 af dem hver sine dufte.
Den ene installation, er mit bedstefar-hjørne, hvor det dufter af tobak, kaffe og karamelbolsjer, og hvor jeg leger med selve rummet, ved delvist at fjerne hjørnet med en skrå plade, der udligner hjørnet lidt, og ændrer lidt på det lodrette. På væggen hænger “familien” tæt, så tæt, at der nærmest ikke er plads til dem. Gulvet skulle heller ikke være vandret, men skråne tydeligt, og det var også vigtigt med en lænestol, et lille bord,en standerlampe og et gulvtæppe til at give det sammenhæng., og fortælle hvor vi er henne i verdenen. Da udstillingen er i Vildbjerg, har det været vigtigt at tage de 2 vigtigste ting der er i byen med, nemlig kirken repræsenteret ved den åbne bibel, der er slået op på Jobs bog kapitel 2, som kan tolkes som , at der andre beboede steder end jorden, og så fodbold, med en godt slidt fodbold , fuld af minder, men som også har tilhørt en anden klub; så må du selv konkludere hvordan den er havnet her. Her leger jeg også med begrebet kunst, idet fodbolden her i denne sammenhæng er et kunstværk, indtil den ryger tilbage i boldnettet Endeligt er der problemerne der ligger under den “lyserøde” sky, og det der er over den, for slet ikke at tale om det vi slet ikke vil være ved, og som er ……
www.youtube.com/watch?v=Zlv6UIVzSTI
I det diametralt modsatte hjørne af “bedstefar-hjørnet”, finder du dette hjørne, hvor papkasserne vælter ud af hjørnet, og hvor motiverne er en smule mere ophøjet ved den sammenstilling jeg har her. Her er duften vanilje, lotusblomst og jordbær. Man kan måske sige en himmelsk duft.
Den komplekse skulptur, der hænger ind over papkasserne, blev af udstillerne døbt “Åndemaneren”, og blev udviklet hjemme i atelieret til udstillingen, hvor i mod papkasserne blev fundet i Vildbjerg og opbygget på stedet. Normalt får vi at vide, at vi skal tænke ud af boksen; men her var jeg nødt til at tænke ind i kasserne, helt ind i den enkelte kasse, ind i dens konstruktion, og tilpasse de enkelte kasser, så de kommer til at gå i hak, og bliver stabilt, derfor kunne jeg også se da nogen under opbygningen af figuren havde flyttet på nogle af kasserne. Papkasserne og den måde de ligger på gør også noget for rummet og for billederne, idet de kommer til at fungere som gradienter, så når de store kasser ligger tættest på dig, og de små er længst væk, så strækker jeg rummet i din opfattelse af stedet., og billederne bliver opfattet lidt større.
Endeligt er der rent faktisk en helt 3. installation, men den er nede i kælderen. Hvad er der mons tro sket her???
Sommetider kan vi kun gætte, og ikke alle gæt er rigtige, og vil altid være farvet af vores egne tankemønstre, derfor kan vi let blive støt og forarget over kunst; det er ikke kun muslimer der bliver forarget, det er ikke kun muslimer der sender dødstrusler til kunstnere; men før vi bliver forarget, bør vi se på egne fordomme, for verdenen er mere kompleks end som så. Selv i min egen hverdag, har udstillingens titel indhentet mig; – og der er garanteret også steder hvor du ser tingene fra ét synspunkt, og en anden der er impliceret i samme sag, har en helt anden opfattelse af virkeligheden, så virkeligheden er nok en meget subjektiv størrelse, også selvom du ser tingene fra flere vinkler, vil der også tit være en blind vinkel.