For lang tid siden hørte jeg en forsker sige, at der er stor lighed mellem det en kunstner og en forsker laver, og jeg må nok for mit eget vedkommende give ham ret. Jeg har selv opfattet mig som en form for Georg Georgløs  inden for kunstens verden, men føler mig også godt tilpas i den kemiske og mattematiske verden. Faktisk bruger jeg mattematik på flere måder i min kunst, og en hel del håndværk.

Lige som en forsker skal vide meget om sit emne, skal jeg også have en del viden om det jeg laver, og ikke mindst det jeg bruger. Den viden kan jeg f.eks. bruge til at flytte en teknik fra et medie til et nyt medie.

3

Jeg blev uddannet som farveriassistent i begyndelsen af 1970erne, og da det med at male med salt på silke kom frem, skulle jeg selvfølgelig også prøve det. Senere så jeg teknikken anvendt til akvarelmaleriet. Mange år senere var akrylmalingen så godt udviklet at det efterhånden er blevet mit foretrukne medie, og da det så kom i nogle mere flydende udgaver, tog jeg teknikken med at male med salt op igen. Det nye er så, at hvor du med akvarel kun har ét skud i bøssen, så har du lige så mange skud du gider at fyre af, og selvom det er en styret tilfældighed hvordan de enkelte lag kommer til at se ud, så kan man langt hen ad vejen styre sine farve, og lave rimeligt komplekse ting, og med et lidt specielt farveudtryk, der kun kan opnås på den måde.

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Farverne får “skakbrættet” til at bøje. Akryl 60 x 80 cm

Talrækker, kvadrattal og fibonacci-tal, kan være med til at danne dybde i et billede, og det med at male efter tal, kan sagtens få en ny betydning. Da Golden har en serie neutral-grå farver der er nummereret så det starter med kulsort , og derefter har numrene 2 – 8 og slutter med titan hvid. der vil rækkefølgen sammen med figurens facon kunne bøje en flade, og den vil bøje anderledes, end hvis skakternene var ensartede i valøren(farvedybden)

DSC00910 copy

I kunsten kan du både sprede dig ud over mange discipliner, men også begrave dig i et begrænset udtryk. Her kan du snedkerere, polstre præparere og male. Der skal bruges en god iagttagelsesevne, og masser af materialekendskab, håndværk og tålmodighed i lange baner, mattematiske beregninger, og skøre ideer,som så følges op. Der er den fordel og ulempe, at jo mere du følger og bruger de kreative idéer man får,des flere ideer genereres,  og des flere teser skal efterprøves, og jo sværere er det at følge med. Det kræver megen viden, kunnen og godt håndværk, at lave kunst der holder.