Så, nu tror jeg den blev færdig. Billedet der begyndte med at jeg brugte en gammel teknik, og tjekkede om min teori om hvordan jeg kunne udføre en ny teknik, skulle stå sin prøve; – og teorien kunne gennemføres i praksis. Teknikken virkede, og pludseligt begyndte filosofien så også at tage over.
Akrylmaleri 80 x 140 cm
Jeg er så privilegeret, at jeg tillader mig at mene, at præsterne ikke er de eneste der skal have lov til at give bud på hvordan verdenen kan se ud. Jeg filosoferer ikke helt så meget i ord, som i billeder. Normalt sætter jeg ikke så mange ord på mine billeder; – tit får de ikke engang en titel, og det får dette billede måske heller ikke.
Det startede med en streg. En sort streg, et grafisk udtryk, der skulle kunne klare sig selv uden andet.Den skulle både bevæge sig i rummet og danne rum. Det blev en brudt streg, for der skulle også være noget foran og bagved; – og så gik jeg i gang med at malle med salt. En styret tilfældighed. Jeg styrer mange ting i den proces, men materialerne gør hvad de vil; de kan ikke detailstyrres. Jeg kan så bagefter lasere hen over eller beskære med dækkende farver.
En ny teknik skulle efterprøves. Kan man med akryl , først lave en farve der dækker, for derefter at male den over, for så at fjerne farven i pletter? Ja, det kan man faktisk godt. Med de rigtige materialer og den rigtige proces. Formålet var, at kunne lave huller, der som gradienter, skulle styre figurens form, og samtidigt gøre, at jeg fik lyset til at strømme ud indefra, og det vil en gul klat oven på den røde ikke kunne give.
Når jeg nu skal male på et fladt firkantet lærred, er disse ret komplekse udtryk noget af det jeg p.t. synes godt om, da der ligger en stor udfordring i at få nogle billeder sat sammen, så de passer sammen, men også kan give flere tolkningsmuligheder. Det er vores evigtgyldige eventyr, der fortæller noget om verdenen, og vores egne oplevelser og tanker den skal gribe fat i, og få os til at se tingene fra flere vinkler, og det kan være svært, selv for mig.
det krøllede lærrede
Dragen er for mig en meget reel figur, der ikke tager hensyn til moral eller godt og ondt, men hvad der er bedst. Den bevæger sig lige godt i den reelle verden, som i drømmeverdenen. Når et sygehussnart får 2 drager til deres børneafdeling, vil jeg bede lægerne spørge dragerne til råds, når de står i en kompleks situation, og skal finde den bedste løsning, for da vil svaret komme til dem, når de selv er i drømmeverdenen. Forsøg på et kendt udenlandsk universitet, stillede en flok mattematik-studerende en opgave, som ingen kendte løsningen på, men en stor del drømte sig til en løsning,der ikke fandtes i forvejen, o g so lå langt fra det forventede. Når vi spørger Dragen til råds, giver vi hjernen et frirum, og såkommer de uventede løsninger, hvis vi da tør stole på vores egen intuition.
Der er mange ting i det øverste billede, som kan tolkes på flere måder, og lige som Nazisterne ødelagde hagekorsets betydning, han forskellige trosretninger forvansket tolkningen af mange af de symboler vi har i dag. Jeg er overbevist om at tolkningen og hvordan den 5-takkede stjerne skal vende, ofte er forkert, den måde, der giver bedst mening for mig er, at træet stikker en rod langt ned i jorden for at stå fast og hent næring, og samtidigt strækker den grenene mod himlen for at få energi, og så er der plads til huset, stedet hvor du bor trygt.
Endeligt kunne jeg ikke lade være med at antyde, at det hele er en illusion eller illustration,og alligevel er der et segl, som kunne antyde, at det er et ægte dokument , så ………