Det giver da vel ingen mening, at du bruger meget mere af ting man nærmest ikke kan se, eller bare fortynder dine farver, og når du fortynder dine farver, Hvorfor er du så så åndssvag, at købe noget der nærmest er noget vandsjaskeri, i stedet for at bruge vand, der nærmest i den sammenhæng er GRATIS?

Der er flere ting i alt det her med at bruge Geler, der betyder at mediet er gennemsigtigt; – når det er tørret helt op, og det skal netop være helt tørt. Når vi maler med akryl, er vi vandt til, at tingene er overfladetørt i løbet af ca. 5 minutter når vi maler tynde lag, og ellers ca. 20 minutter ved lidt kraftigere lag. Da jeg begyndte at male med Glazing Liquid, blev tørretiden noget længere,  omkring 3 kvarter. Hvis du bygger noget op i f.eks i High Solid Gel kan den endelige tørretid være flere dage.

Akvarel-efekt, A.C.Rosmon, Surrealisme, akrylmaleri, lasering

Når man udtynder sine farver med vand, kan man kun gøre det når man maler på akvarelpapir, for der er det pariret der holder fast på pigmentet, og ellers er det en akrylbinder,  der låser pigment-molekylerne fast, og er akrylfarven tyndet for meget ud, bliver filmen for svag, og malingen risikerer at skalle af. Det ser vi sommetider, hvis vi har tyndet vores bygningsmaling for meget, og desuden bliver malingen mere mat af det.

Vi kan opnå nogle forskellige ting med den tit ret voldsomme udtynding af farverne hvor vi bruger forskellige medier for at beholde styrken, idet der er stor forskel på, om man lysner en farve med Titan Hvid, Zinkhvid, eller udtynder med et laseringsmiddel eller en gel, eller kombinerer flere af disse ting. En tommelfingerregel er, at skal farven være dækkende, skal man bruge Titan Hvid, men farven risikerer at blive grumset, ved transparente farver bruger man Zinkhvid, når farven både skal lysnes og dæmpes. Skal en farve beholde sin brillans, og vil du have fat i flere undertoner, så er det udtynding, og her er nogle af Goldens farver helt fantastiske, da du f.eks kan gå fra dyb orangebrun farve til en skrigende skinger gul farve, der skærer i øjnene

A.C.Rosmon, akrylmaleri, maleri , maleri til salg,figurativ kunst, surrealisme, eventyrsurrealisme,

I forbindelse med skabelsen af filmen Avatar, lavede en dansk professor målinger på lysets refleksion fra menneskehud, og fandt der, at 70%  af lyset blev reflekteret fra dybere lag, end det øverste, så derfor er det ret vigtigt, at lasere  menneskelige figurer op, så der kommer mere liv i dem. Kvinder der bruger en alt for dækkende pudder eller lignende, kommer til at ligne sminkede lig. jeg synes det især er galt med de oversminkede kvinder, der også er overbehandlet med Botox, og som vi tit ser i forbindelse med Oscar-uddelingen.

A.C.Rosmon, surrealisme, dump, losseplads,perspektiv, High Solid Gel, perspektivregler, gennemsigtig, usynlige lag,

Jeg har flere gange præget et mønster ned i et relativt tykt lag blank gel, og det virker rigtigt godt. Mønsteret står tydeligt for øjet, og det kan gøres tydeligere ved at komme passende farver ned i fordybningerne. Selve laget har en vis optisk virkning, og man kan sagtens opbygge en fysisk 3-D figur, der dog som regel holder sig under 2 mm i tykkelse, men kan stadig have en spændende virkning.

Artmoney,A.C.Rosmon, Usynlige lag, gennemsigtige lag, High Solid Gel,interferensfarver, Glimmer,akryl, akrylmaleri

Prægede mønstre,hvor der er indlejret interferens-farver, får et særligt levende udtryk, der ændrer sig meget efter lysets karakter og retning, da der også er lidt optik i lysets brydning i de usynlige lag. Det er næsten som med vinden; – selv en orkan , kan du ikke se; men virkningen er tydelig for enhver.

Surrealisme, A.C.Rosmon, Kaare Norge,Bent Fabric,

Med disse gennemsigtige ting, kan jeg også fortælle om noget i en anden verden, da forestillingen om flere parallelle verdener er lige så troværdig, som den himmel man snakker om i kirkerne, og det er måske det samme. For mig er magi og det overnaturlige, en naturlig del af tilværelsen.

blandform, æg, gul,surrealisme, A.C.Rosmon, spejlæg

….. og så ved vi jo alle fra når vi laver spejlæg, at det er en gennemsigtig hinde der holder æggeblommen på plads, og så længe lyset kan komme ned og reflekteres i dybere lag en på overfladen, ser blommen indbydende ud.