Hvorfor male med Læsø Salt?
Læsø salt, er syde salt, der kommer i flager, og nogle af flagerne er ret store, hvilket gør, at man kan få et ret levende udtryk. Jo grovere salt, des bedre. Fint salt giver ikke nogen synlig virkning. Fordi Læsø Salt har store flager, er den ekstra god til at male med
Hvad skal jeg bruge?
- Fluid eller High Flow Akrylfarver
- Pensler og lignende
- Sprayflasker
- Læsø Salt
- Vandslange eller bruser
- Klude eller køkkenrulle
Det er bedst at male med akryl på lærred med denne her teknik, og det er nød til at være en Fluid eller High Flow type, da farverne skal kunne bevæge sig meget, med brug af mindst muligt vand. Heavy Body typerne skal tyndes for meget, og farven bliver derfor svækket alt for meget, dog kan de bruges til efterbehandling
Der skal bruges pensler, til at fordele farverne, men også til efterbehandling, en sprayflaske til at tilføre mere fugt til lærredet, og en slange eller en bruser, til at spule lærredet med af mange omgang
Teknik
Man starter med lægge lærredet vandret, og at gøre lærredet vådt. Derpå fordeler man en farve ud over nogle områder, og drysser salt på. Se om lærredet er fugtigt nok, og spray evt. vand på. Lad farven tørre halvt op. Spul lærredet helt rent for salt og overskudsfarve. Stil lærredet på skrå i 2—5 minutter, så det meste af vandet løber af. Læg lærredet vandret, kom ny farve på nye—og/eller gamle områder. Kom salt på, se om der er fugt nok osv. osv. Du har lige så mange skud i bøssen, som du gider.
Når du har brugt salt for sidste gang, spules der ekstra grundigt, og lærredet stilles til tørre, så vandet løber af, og lærredet lufttørrer. Derefter maler man videre. Man kan med fordel lasere videre. Til billedet er helt færdigt
Hvad vil du opnå?
Med salt, får du et transparent, meget spættet udtryk, som vil høre ind under udtrykket ”styret tilfældighed”, og giver et meget levende udtryk, som f.eks. kan få naturskildringer til at virke ret naturalistiske, og sommetider være ret akvarellignende.
3 størrelser saltkrystaller
I forbindelse med min workshop ved Salt-syderiet på Læsø, fandt jeg ud af, at de har 3 slags salt
- Jomfru salt, der giver de største krystaller
- Almindeligt Læsø Salt, der giver store saltkrystaller
- Fodsalt, der giver lidt mindre krystaller, med lidt mere af fremmede mineraler
Alle 3 slags salt er meget anvendeligt til at male med.