Mange politikere bruger beskidte treks, til at de gør  De Fremmede til vores fjender, og til at få os til tro at arbejdsløse og syge på kontanthjælp er snyltere, for at blive genvalgt ved hjælp af falsk skræk og folks egoisme.  For mig, er en fremmed, en ven som jeg ikke har mødt endnu, og i stedet for at stoppe de syge og arbejdsløse i kasser de ikke passer ind i, og kun fokusere på det de ikke kan, så er det meget bedre at se på hvad de kan, og så give dem en tilværelse de både kan magte og lide.

Jeg er måske skadet af, at jeg har boet mange forskellige steder, og har hørt min far fortælle om mange forskellige folkeslag, som vi danskere ikke har behandlet ordentligt, som f.eks. grønlænderne, og som barn boet i København, holdt ferie i Sønderjylland, og flyttet til Esbjerg, og oplevet hvordan vi er eksperter i at diskriminere, hvilket jeg desværre også, af alle steder, har oplevet i en kunstforening. Selvom jeg i min kunst altid, virkeligt har ønsket at holde mig ude af politik, så har de sidste regeringer gjort mig politisk indigneret, fordi de ikke behandler folk ordentligt, og samtidigt bruger løgn og rigtigt mange feje treks.For et stykke tid siden fik jeg 4 mannequindukker, som blev til overs, da en tøjforretning indskrænkede deres areal. Jeg ville omdanne noget der var perfekt, til noget der var perfekt uperfekt. Det var en langvarig proces, og det er farligt, for så begyndte jeg at tænke, og sammen med at jeg var begyndt at gå til Rollespil, begyndte jeg så at lave baggrundshistorier til hver enkelt figur. Jeg valgte, at de ikke skulle have en menneskelig hudfarve, fordi de ikke skulle ligne en bestemt race, og fordi universet er meget større, og meget mere komplekst. De fremmede måtte gerne i første omgang virke meget fremmede, og med baggrundshistorierne gøre dem meget mere genkendelige.

Rådgiveren,The Adviser,surrealisme,mannequindukke, blandform,akryl

Rådgiveren

Han er født som politiker, nemlig uden hoved, men så fandt han ud af at han ville være rådgiver. Han fik kun ét øje, for så var det lettere for ham at afgrænse sine undersøgelser, og kun se tingene fra én bestemt vinkel. Selv om han ikke fik den største hjerne, så er de videnskabelige undersøgelsesmetoder hans vigtigste arbejdsredskaber.

Han fik også en veludbygget næse, så han kan lugte penge på lang afstand, og han fandt ud af , at det at lave undersøgelser for den til en hver tid siddende regering, er en meget givtig forretning, så det var en god måde at få snablen ned i de offentlige kasser.

Resultaterne af hans undersøgelser, blev ikke brugt til noget som helst. Tit lovgav de hovedløse politikere stik imod den viden han gav dem. Når han så undersøgte resultatet af den lovgivning der kom ud af det, opdagede han at mange andre end dem lovgivningen var rettet i mod, blev ramt på en meget uhensigtsmæssig måde, og at udfaldet ofte blev meget værre end først antaget, og med meget værre konsekvenser for dem, der blev ramt af den lovgivning. Politikerne var ligeglade, for de fleste af dem havde været igennem en hjerteoperation,  hvor hjertet var blevet erstattet af en regnemaskine, da den var mere stabil, og mindre følsom; – og så kunne den nemmere beregne hvordan de selv fik mest muligt ned i foret.

grænsevagten, grænsekontrol, akryl, blandform, A..C.Rosmon, The border guard,

Grænsevagten

Selvom han er en inter-galaktisk flygtning, og altså en af de fremmede, gik han ind i politik, som han jo var født til, Han dækkede sin venstre side med drageskæl, for at beskytte sit hjerte, og selvom kun få ting kan slippe igennem hans panser, blev han smittet af den paranoide angst for de fremmede, som mange politikere bruger til at få folk til at give afkald på ALLE deres frihedsrettigheder til gengæld for sikkerhed, og for at vi skal genvælge de samme hovedløse ……….., så derfor valgte han at blive grænsevagt.

Han fik derfor et hoved med 2 videoovervågnings-øjne, så han kan se alt, og så der er backup af alt; – og så fik han et ekstra stort baghoved, for at der skulle være lagerkapacitet til alt det der blev overvåget. Hver en nummerplade blev skannet, hvert et pas, alle betalingskort og hver en telefon blev registreret, også uden at ejerne viste det frem.

Desværre havde politikkerne glemt at tage højde for sikkerheden. Det var måske med vilje,  for nu kunne man rigtigt masse-overvåge hele befolkningen, og især de fremmede, og især de der vanartede kunstnere, der med deres kritiske holdninger risikerede at få folk til at tænke!!! … og det er yderst skadeligt, for så mister politikerne deres magt; – så derfor er det bedst for alle, at kritiske holdninger til landets regering betragtes som landsskadelig virksomhed, på samme måde som det at betale sin skat med glæde; – og derfor bør man skære ned på Skattekontrollen, og al hjælp til de fattige, og give pengene til de aller rigeste

transkønnet

Den Transkønnede

Høn var født som mandlig politiker uden hoved, og  om høn blev forfængelig fordi høn fik en kønsoperaton, eller høn fik en kønsoperation fordi han var for forfængelig til at være mand, det må stå hen i det uvisse.

Det har været utroligt svært for høn at vælge hudfarve, når nu høn kom fra et sted, hvor man kan vælge en hvilken som helst farve man vil have, og når man nu var nødt til at flygte til jorden, da der ikke længere var føde nok på planeten, da politikerne kun havde set på sprøjtegiftenes giftgrænser, uden at se på giftstoffernes virkninger på omgivelserne, og homøopatiske indvirkninger på faunaens genetiske strukturer, og på, om f.eks. vigtige mineraler, sporstoffer og mikroorganismer blev blokeret  hos andre levende organismer. At de samtidigt blev bombet af ”vennerne” fra planet F 16, er en helt anden historie, der mere handler om tro, og hvilken hudfarve, og politikernes brug af syndebukke

Høn var i øvrigt igennem en fedtoperation, hvor høn fik lagt flere kilo på sin vægt, for at få en smukkere, facon, så høn en dag kan stå model for de rigtige kunstnere, når høn kom til en anden inter-galaktisk planet.

Som transkønnet inter-galaktisk  flygtning har høn valgt at være så kønsneutral og politisk neutral som muligt, men det er eventyrligt svært at finde ud af hvad man skal kalde folk, efter i generationer at have kaldt dem en ting, som så viser sig at være et nedladende racistiske skældsord, for vedkommende er jo så noget andet nu.

A.C.Rosmon, surrealisme, kunstner, kunstneren, krøllet hjerne, blandform,

Kunstneren

Selvom han var skabt som politiker, kunne han mærke et eller andet, og fik derfor skabt et hoved. Han blev nysgerrig, og ville vide alt og se alt, og ville vide endnu mere. Da han hørte om Odin, der ofrede sit ene øje, for at lære at tyde runernes hemmeligheder, ønskede og ønskede han, at få mere indsigt; – og så kom ulykken! Han mistede sit ene øje, og fik hul i hovedet. I medens han ikke længere kunne fare rundt og lave alt muligt, og han bare havde sit eget selskab, begyndte hjernen at vokse og vokse, og blive mere og mere krøllet, både i form og tankegang.

Da han blev rask nok, begyndte han at udvikle koncepter. Han brugte mange mange ord og beskrivelser, men det blev tit kun ved ordene, så kunne andre tage sig af alt det besværlige håndværk.

Han fandt ud af, at det er meget svært at tjene penge som kunstner, så han søgte ind til fjernsynet, hvor de fandt ud af, at hans skøre ideer kunne bruges til at lave spændende fjernsyn ud fra, og da han har sit udseende i mod sig, skulle han bare skrive hvad der skulle ske; – og da hans mange ideer var rigtigt gode, kunne udsendelserne sælges til hele universets tv-stationer.

I sin fritid malede han stadigvæk, og fordi han nu var et kendt navn, kunne han sælge sine værker til en meget højere pris uanset hvad han lavede.

A.C.Rosmon, kunstneren,surealisme, krøllet hjerne,

Jeg er ikke bange for De Fremmede, for dem der har en anden hudfarve og/eller en anden tro. Jeg har værker, som set fra én vinkel har ét udseende, og ser helt anderledes ud fra en anden side. Sådan er det også med hvordan vi tror, at verdenen og universet ser ud. For mig, repræsenterer alle trosretninger, inklusiv ateismen en lille flig af Gud og/eller Gudsbegrebet, og alle har ret i det de ser hver i sær, og det er rigtigt godt, så længe de kun bruger det til eget brug. Jo mere man erklærer terror krig, des større risiko er der for at blive udsat for terror det

Jeg er heller ikke bange for Big Brother; men derimod Big Mother, der prøver at få mig til at opgive mine frihedsrettigheder til fordel for sikkerhed. De restriktioner vi vil lægge ned over muhamedanere/islamitter, vil lyn hurtigt blive brugt mod vandartede kunstnere og andre frit-tænkende væsner; – og så er vi straks tilbage til Nazi-tiden. Den overvågning vi bliver udsat for, ville Stassi  have misundt os, og have givet dem våde drømme.

Artmoney

Der tales om had-prædikanter; – der er bare den hage ved dem, at de værste af dem, ikke kan retsforfølges, for de sidder i folketinget. De der vil købe og sælge frihed for sikkerhed, fortjener ingen af tingene, og mister sikkert begge dele. Megen frygt er falskt påført af politikere der klæber til taburetterne og vil for enhver pris genvælges, selvom de snyder og bedrager deres vælgere.

Alle kan noget de er gode til. Det er ikke alt man vil betale for, selvom det er noget vi har brug for, og som gavner. Derfor tager politikerne ofte fejl, for de kan som regel kun regne i  kroner og ører, men glemmer menneskelige ressourcer, medmenneskelighed og selvværd; – og når de så endeligt får øje på disse ressourcer, så misbruger de dem. Når en del politikere er bange for snyd og bedrag, så er det noget de selv er meget tilbøjelige til at benytte sig af. Da vi så sagen om Panama-papirerne, var der politikere, der var nævnt der, og kun få fordømte skattesnyderiet. Det er rige mennesker der snyder for 10 gange det det koster, at der kommer flygtninge til landet, flygtninge der bør betragtes som en eftertragtet ressource, der bør opgraderes og tages i brug med det samme. Langtidsledige danskere bør have samme vilkår.

………….. Og lyt så for pokker til, hvad folk siger, for langt de fleste ved godt, hvordan de kan gavne samfundet bedst, hvis de får muligheden!

…. godnat, – og sov godt