Så er det i hvert fald tid igen at synge “Regnvejrsdag i november”, og ikke mindst fordi omkvædet fortæller hvad jeg laver hele året, og sangen er i øvrigt sunget af en dygtig og kontroversiel sangerinde, som vi ikke har blandt os her i denne her dimension længere, men som stadigvæk har indflydelse, i hvert fald på min verden, når en af hendes sange igen hentes frem fra f.eks. Youtube.  Jow,  jeg vil male, jeg vil male dagen lang.

At male er virkeligt mange ting på én gang, i hvert fald for mig. Det er forskning på rimeligt højt plan, idet jeg skal starte med en ide, som helst ikke skal fastlåse det færdige resultat fra starten. Jeg sætter tit nogle præmisser for det værk jeg går i gang med. Lærredets størrelse og udformning sætter under alle omstændigheder nogle begrænsninger. Andre begrænsninger kan være som her, at der skal være en streg, et grafisk udtryk, som skal være så godt, at når det er malet ind, for så skal det kunne klare sig selv, uden at jeg gør mere ved billedet. Jeg kan enten vælge en bestemt palet, eller bestemte elementer, som skal indgå i værket, eller en kombination af flere ting. Nu skal håndværket og materialekundskaben på banen, når jeg prøver at gengive de ting som jeg enten ser mærker eller fornemmer af overlapninger  af vores dimension, og af andre dimensioner. Der er endvidere den lille finesse, at jeg helst skal finde en ny maleteknik, et nyt materiale, eller et nyt udtryk, mindst 3 gange i løbet af året, for ellers er det et dårligt år; – og som regel slår 3 nye ting ikke til.

skulpturelt maleri,A.C.Rosmon, surrealisme,akrylmaleri

Tit starter jeg bare med noget pind, stof, nål og tråd, og uden at lægge mig fast på noget der bare minder om motiv, og skal bare skabe et pænt harmonisk lærred, der i sig selv er spændende at se på. Der kan nogle gange gå måneder eller sågar år, fra et lærred bliver produceret, og til det finder dets motiv. Laver jeg selv et ikke firkantet lærred, så tager det væsentligt længere tid at lave et lærred, end at male selve maleriet, og det er faktisk dyrere at lave lærreder selv fra bunden,så selv om jeg bor i Thy,har det aldrig været en spareøvelse, men tvært i mod et spørgsmål om at lave noget unikt af høj kvalitet. Det var i øvrigt en blind, der lærte mig at se med fingrene.  Det bruger jeg, når jeg præparerer lærrederne, da jeg ikke kan se ujævnhederne godt nok med øjnene, men fingerspidserne fanger selv det mindste, når jeg med et let berøring, mærker hele lærredet efter.

pakken,A.C.Rosmon, surrealisme, skulpturelt maleri,3-D,

Det tager ofte lang tid at lave specielt et stort 3-D lærred. Skelettet til “Pakken” blev lavet i løbet af et par uger, og det meste af lærredet blev syet og polstret i løbet af et par måneder. Det er svært at gøre det meget hurtigere, da vi ikke bare sådan saver 3-D vinkler ud i den blå luft.  Den kom så til at stå i lang tid, inden jeg så syede “Rebet” på, der hvor det hele snerper sammen, og den syproces åd rigtigt mange timer bogstaveligt 14  meget lange dage, hvor jeg nok slet ikke overholdt 11 timers reglen, weekenderne røg med, og det der med ordentlige arbejdsstillinger var en by i Rusland. Det var faktisk ret svært at komme til, selv med en krum-nål.

pakken,A.C.Rosmon, surrealisme, skulpturelt maleri,3-D,ulv

Da først syarbejdet var færdigt, skulle den præpareres, og det tog også en uges tid, inden jeg kunne gå i gang med selve maleriet. Jeg har for øvrigt fået lavet nogle specielle pensler, så jeg også kan komme til der hvor i sær de langskaftede -,men også pensler med kort skaft næsten må give op.

Relief-maleri, A.C.Rosmon,akrylmaleri,surrealisme,3-D,

Jeg har det sådan, at har et billede nogle bagsider, som man vil kunne se når de hænger rigtigt, og man anstrenger sig lidt, og er nysgerrig nok, så skal de males som en fortsættelse af motivet, uanset hvor svært det er at komme til.  Jeg er selv en meget nysgerrig person, der tit stopper op for at se detaljer når jeg er ude at gå. Den nysgerrighed gør, at jeg både vil have en ordentlig komposition med nogle gode linjeforløb, og at der skal skabes rum, men billedet skal også kunne tåle, at blive set efter med lup.

A.C.Rosmon, surrealisme,synsbedrag,akrylmaleri,akryl,

Tit bruger jeg synsbedrag i mine billeder.  M.C.Escher er en af de få kunstnere, som har påvirket mig mest. Det med, at man med vilje laver fejl i perspektivet, så det ser rigtigt ud, og alligevel ikke kan lade sig lave i normale byggematerialer fascinerede mig. Det at det ser rigtigt ud, men at en bjælke umærkeligt blev vredet 90 grader på tegningen syntes jeg er sjovt. Og så er der verdenerne i verdenerne,der påvirker hinanden. At folk slår hinanden ihjel i Afrika eller Syrien, har ikke noget at sige for os, før end vi ser det i tv, hører om det i radioen,og en flygtning bliver din nærmeste nabo. Der er også stor forskel på at se flygtninge vælte ind over grænsen, eller at du får 3 nye rare naboer.

Vi praler for tiden af at være et kristent land. Det er over 1.000 år siden, men kun få læser bibelen,og kun få går regelmæssigt i kirke; alligevel påvirker noget af det der skete for godt 2.000 år og mere siden i en helt anden verdensdel vores hverdag. Jeg syntes at nogen laver synsbedrag i forhold til det jeg læser i biblen, og det er der sikkert også andre der mener. Det har meget at sige hvor vi ser tingene fra.

Magisk hule. A.C.Rosmon, ikke firkantet maleri, akrylmaleri

Magisk billede af en stengrotte/tunel der øjensynligt skifter format medens du ser på billedet og går forbi det

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det har rigtigt meget at sige, hvor du ser tingene fra, hvilken vinkel du har i forhold til det du ser på og lysets farve og vinkel, og sådan er det også med de ting du har beskæftiget dig med, dit syn på forskellige ting og dine holdninger.

.

surrealisme, maleri, magisk maleri, perseption,synsbedrag, A.C.Rosmon

Det virker som om, der er længere fra København til Thy, end fra Thy til København. Står du på venstre side, så virker denne bro uendeligt meget længere, end hvis du står til højre og ser på den; og så er du jo i næsten hver sin verden; – der påvirker hinanden!

Sammenflettet betonbyggeri,surrealisme,A.C.Rosmon, ikke firkantet maleri

Et billede siger mere end 1.000 ord, og jeg kan stoppe en masse ind i et billede, som jeg tit ikke en gang kan formulerer i ord, så derfor maler jeg,og for mig er der både en belønning i at male, men ofte giver det færdige resultat en dejlig følelse inden i, når jeg ser, at resultatet som oftest er bedre end forventet. De der mærkelige ikke firkantede lærreder kan noget helt andet, end de flade firkantede lærreder, de udfordrer dine øjne, og ikke mindst din hjerne. Hjernen vil gerne genkende ting, o flytter på tingene rummeligt i forhold til hvad du ser. Dit humør , dine erfaringer og viden, samt vinkel for dit blik i forhold til lyset er medbestemmende for hvad du ser og lægger mærke til; – så derfor vil du, når du har et originalt maleri, kunne få en ny oplevelse hver dag i 100 år.