Med de priser som jeg tager for at undervise, er det ikke pengene der er det vigtigste, men derimod den videndeling der ligger i det. Kunne jeg så ikke bare gøre det gratis? Jo det gør jeg såmænd også delvist, idet man altid kan ringe, og få svar på næsten alt. Når jeg tager penge for workshops, er det fordi jeg ikke vil betale for at undervise andre, og betaler man for undervisning, gør man nærmest automatisk noget for at lære mest muligt. At mange så tolker min lave pris, som at jeg ved for lidt til at tage mange penge for min undervisning, er deres fejltolkning, idet jeg har flere teknikker som jer har fundet på, eller er en videreudvikling fra andre, da jeg hele tiden udvikler nye teknikker eller udtryk.
Jeg er ikke interesseret i at folk kopierer mig. Vi har alle hver vores unikke billedverden, og vi bliver ikke meget bedre af at kopiere andre kunstnere, for der vil altid mangle noget i det der er kopieret fra andre. Min undervisning er meget individualiseret, så du kan integrere min viden i dit billedsprog. Det jeg bruger teknikker til, er at få mere kompleksitet ind i billederne, og for at få de udtryk frem, som du ønsker at vise, uden at det bliver sværere. At nogle af teknikkerne så kræver tid f.eks. til at tørre, eller at man skal over tingene af flere omgange, det er en helt anden ting.
Nogle teknikker handler om at vide noget om de ting vi bruger, om redskaber, og om hvordan tingene kan bruges. Nogle gange skal man måske være lidt “brutal” ved sit værktøj eller materialer, for at kunne forny eller udføre sine teknikker, og få det optimale ud af det vi bruger. Vi kan alle blive ved med at forny vores udtryk, og udvikle, og videreudvikle vores teknikker. Selv når jeg er død, vil jeg gå hen til Vor Herre, og bede om lov til at lege med lyset og himlen over Thy!
Teknik, viden og kunnen giver en dejlig masse frihed, når man prøver at udtrykke sig som billedkunstner. Meget af min undervisning går også ud på, at andre skal få lyst og mod til at udvikle deres helt egne teknikker og udtryk, og samtidigt sørge for, at værkerne kan holde længe, meget længe. Jeg plejer at sige, at tingene skal kunne holde 200 år efter jeg er død; – men det holder desværre ikke altid,da nogle materialer sommetider kan komme med lidt ubehagelige overraskelser; men så må vi bare tage den derfra
Nu er faconen på et lærkerede ikke længede et problem, nu er det kun tiden og pengene, der kan være begrænsningen; – og for lidt tid og ingen penge, har vi altid rigeligt af, så noget af det må vi have lavet lidt om på.