Med 50 års erfaring som billedkunstner, og med mange meget forskellige værker bag mig, tør jeg godt lave en udfordring, der ligner lidt noget jeg har set på tv. På tv kom en person og viste kunstagenten sit bedste billede, og så skulle kunstagenten komme med 3 værker der udfordrede, og så var det op til personen at synes et eller andet om de viste værker. Kan lide eller ikke lide de viste ting.
Jeg har en rigtig stor pallet, hvor den akromatiske gråtoneskala hører til, over meget sarte pastelfarver, til virkeligt farvemættede billeder, og med dybde i farverne.
Jeg er surrealist, og med et væld af teknikker og udtryk. Godt nok plejer jeg at sige, at det er et dårligt år hvor jeg ikke finder på mindst 3 nye ting,. Det kan være en ny teknik, et nyt udtryk, eller brug af nye materialer, eller for den sags skyld brug af materialer på nye måder. i en periode på over 50 år giver det kun 150 forskellige udtryk eller lignende; – men det tror jeg bestemt ikke at jeg kan nøjes med.
Noget af det første jeg startede med var oliemaleriet, og fandt hurtigt nogle forskellige teknikker der, og det tog mange år inden akrylen blev opfundet, men det varede ikke længe før end landskabet ikke gav mig nok, og på et tidspunkt var det flade firkantede maleri heller ikke nok. Selv 3-D er ikke altid nok.
Jeg har altid haft en ret kompleks tro, fordi mit første horoskop blev lavet da jeg var 2 år, men har desværre mistet det. Fra det år jeg fyldte 8, holdt jeg ferie i Sønderjylland, hvor vi gik i kirke hver søndag når morgenmalkningen og fodringen var ovre, og det er der jeg lærte, at man hjælper hinanden uden beregning, når der er brug for det, også selvom man blot er naboer, som bor op til flere hundrede meter fra hinanden, og ikke er i familie med hinanden. Den samme hjælpsomhed findes stadig mellem nogle kunstnere.
Det at lave et hul, har også haft stor betydning for min kunst, idet begreber som “ingenting”, “intet”, “Big Bang”, og hele den der forståelse af Bibelens beskrivelse af at tomhed osv., synes jeg ofte virker som om kun få mennesker beggriber det, og heller ikke blandt dybt troende mennesker. Det virker som om tro skal intellektualiseres på samme måde som politik bliver i dag, og hvor det i grunden bare dybest set handler om at behandle alle mennesker ordentligt uanset hvad.
Jeg har fået lov at se mange flige af paradiset, også det her i denne vibration på den her jord; – men også mange flere flige, og også i andre vibrationer;- og nogle af dem, er vi begyndt at få til at blive til at ligne et brændende helvede som vi selv henter frem på jord. De flammer, som vi på den måde tænder her, kan sagtens komme til at ramme os selv år efter år efter … – liv efter liv efter liv efter…
Vælg selv…