Kunstnere er sommetider nogle underlige størrelser, og nogle af os får hængt nogle udsagn på os som ikke passer. Jeg vil prøve at løfte en lille flig af hvad jeg selv mener jeg er for en underlig person og kunstner, men vil også prøve myrde en myte eller to.
Mange kunstnere beskyldes for at drikke lidt rigeligt, eller bruge sjov tobak eller andre stimulerende stoffer og sove indtil middag, og arbejde hele natten. Jeg står ca. op med solen, så om vinteren, og især op mod jul sover jeg lidt længe(til en ca kl 8-9 stykker), medens jeg om sommeren tit vågner særdeles tidligt (ca 4 – 5stykker). Man kan tit se lys i mit vindue ret sent, som f.eks kl 2, men har også prøvet lige at ville lægge det første lag farve ca kl 22, og så er klokken blevet ca 4 når jeg lægger mig, og alligevel står jeg op igen ved ca kl 8. Det kan da godt være, at jeg drikker som et svin; – men det er så fordi at svin drikker vand. Jeg har kendskab til at også nogle fine forretningsfolk, har et højt, til tider dagligt forbrug af alkoholiske drikke. Jeg drikker aldrig øl, kaffe og cola, da jeg slet ikke kan lide smagen. Efter et bekendtskab med en kvartalsdranker, besluttede jeg mig for, at ingen skal tvinge mig til at drikke noget jeg ikke kan lide, og heller ikke mere end jeg synes om. Jeg drikker slet ikke alkohol når jeg skal maler. Ikke fordi jeg er hellig eller afholdsmand, for det er jeg slet ikke, men fordi jeg ikke kan komme ind i de verdner som jeg beskriver, uden fare for mig selv. Jeg har rigtig meget viden og erfaring som kunstner, og er vandt til at fange de kreative indfald, og alt det er svært at få fat i, hvis jeg har drukket alkohol, og jeg tænker for langsomt. Mit arbejde med kunsten har givet så meget balance i mit liv, at der stort set ikke er forskel på om jeg har drukket alkohol eller ej.
Normalt bruger folk narko eller hash, for at komme ind af den slags døre, som jeg tit åbner, og anser det for at være alt for farligt for mig selv, hvis jeg ikke kan lukke dørene efter mig igen, og somme tider bliver jeg nødt til at lukke en dør for en stund, for stadig at være i kontrol. Når jeg er ædru tør jeg slippe kontrollen, fordi jeg ved, at jeg er fysisk og psykisk stærk nok til at kunne håndtere hvad der sker, også når jeg kommunikerer med væsner fra andre vibrationer, eller ser ind i andre vibrationer. Verdenen er meget større end som så.
En dag kom jeg til at mærkefarvernes styrke, og var da rigtigt for, at jeg ikke var påvirket af andre stimulanser, for så havde jeg ikke opdaget hvad jeg havde gang i. Jeg arbejdede i det stærkt grønne felt under trappen, som går op til Gulddøren på billedet lige over den her tekst. Jeg sad og arbejdede meget koncentreret. Pludseligt opdager jeg, at jeg sidder som i en narkorus. og flyder ind i en for mig ret ukendt tilstand, hvor jeg bliver trukket langt ind i den grønne farves univers. Selv i bagkloskabens ulidelige klare lys, er det ret svært at beskrive. Jeg måtte samle mig sammen, for at kunne flå mig fri af denne rus, som var i gang med at overtage kontrollen med mig. Det krævede en del mental styrke.
Astrologisk set, kunne jeg sagtens være disponeret for at blive alkoholiker eller narkoman, men i første omgang brugte jeg aspektet til at få en fascination for kemi, og der på videre ind i farvernes verden, og en af de bedste uddannelser du kan få i forhold til det håndværket at kunne blande farver. Det var her at en tysk farvemester, der lærte mig, at hvis 2 farver ikke virkeligt kunne lide hinanden, og næsten var i familie, vil de begynde at æde af hinanden, og sommetider begynder de slå hinanden ihjel; – og dog!!! Vi kan lave kunstgreb der benægter fakta, og det kræver at man virkeligt kan sit håndværk, og har tålmodigheden! Her er man nødt til at skynde sig langsomt, selv om man maler med akryl. Det er også her, at du opdager den store forskel der er på, om du har fat i et foto eller originalen.
Der er tit meget god kunst i godt håndværk, men jeg er også af den formening, at god kunst kræver meget godt håndværk, og et godt materialekundskab, og der er jeg virkeligt privilegeret med min interesse for kemi, og den skoling jeg har fået, ved de mange år i flere laboratorier og farverier. Bare en skam at vi har sendt alt farveri-arbejde udenlands, idet vi er gode til det farvetekniske, og fordi vi har en måde der kan lave en rigtig god rensning af vandet ved hjælp af f.eks. overskudshalm fra landbruget, og afbrænding af den halm der kan tage 95% af forureningen. Sammen med lidt sand eller kattegrus, vil afbrænding ved høj temperatur kunne danne ugiftige komplekse kemisk forbindelser, som vil være i familie med keramisk glasur.
Hvem har smidt den cola-dåse???
Jeg kan ikke kun noget om kemi, men ved også lidt om mange andre forskellige ting, blandt andet inden for det alternative og har fået lidt gaver med fra fødslen, og har fra starten stillet spørgsmål som, hvor kommer vi fra, og hvor skal vi hen? Er der også et liv før og efter livet. Efter et par ture til Læsø Kunstfestival, hvor den Nordiske Mytologi blev kraftigt genopfrisket, og hvor ny viden kom med ind, er min forståelse af og for religion, tro og filosofi øget. Vi tror tit, at vi ved alt om universet, når vi har en tro, og det på trods af , at vores viden svarer til, at vi kun ser noget der kan dækkes af en mønt, i forhold til en bygning på størrelse med Peterskirken i Rom, hvor jeg også har været, og gik igennem Den Hellige Dør, og blev velsignet af Paven.
For en rigtigt mange år siden fik jeg øje på M.C.Escher, og hans umulige figurer,og blev ret fascineret af de drillerier, som han kunne give øjne og hjerne. Jeg fik lært meget af hans figurer, og brugt nogle af elementerne, og senere har jeg opdaget endnu flere og mere sofistikerede ting, som i den grad kan drille øjnene og hjernen.
Sommetider kan det være en god ide, at få sat teori på de ting man ved en masse om, for hvis man kender reglerne, så kan man også bryde dem, uden at komme til skade af det. Det er også her man kan opdage hullerne i osten, og gøre lidt til at udfylde dem. På et HF-kursus i billedkunst i 2006, blev der kun talt om at få dybde i billederne og om tilbageskubbere og gradienter. efter overstået eksamen gik det op for mig, at vi manglede at kunne få maleriet til at kunne komme ud imod os og trække os ind i det til nye oplevelser; og den nød fik jeg også knækket, så nu taler jeg mest om dybde forskelle,og om dele af motivet kan komme fri af lærredet.
Jeg elsker håndværket, og de mere komplekse historie, hvor man får brug for at lade tankerne få frit løb, og hvor der hverken er et et rigtige eller forkerte svar, og hvor min hjerne er en gennemgangslejer for skøre ideer, filosofiske overvejelser, indblanding fra andre verdener og tusind andre ting. Derfor er min kunst ret krævende at have hængende eller stående, for detn er både ret enkel og meget kompleks, for der er tit et eller andet abstrakt og/eller uforklarligt, og der hvor nogle kan nøjes med 10 farver bruger jeg langt flere for at kunne lave meget mere levende farver, og flere af farverne kan ikke engang ses på et foto, så kom og se kunsten i virkeligheden.
Mange mennesker vil gerne have alt forklaret i ord, men så er jeg jo forfatter. Jeg maler. jeg maler eventyr, der er historier, som viser eller forklarer eller viser flige af noget der er sandt. Jeg bryder rammerne for mange ting. Jeg viser at selvom vi tror at der kun er én verden, så influeres vi af flere andre verdener, uden at vi registrerer det. Selv når vi sidder i stuen, med avisen og et par ugeblad der ligger på bordet, bøger og film står i reolen, og en ny film streames på fjernsynet, en asiatisk plante står i vindueskarmen, og en vase fra Kreta står med blomster, der er fløjet ind fra Afrika, og med mellemlanding i Holland.
Ved at male eventyr, får jeg vist en del af universets “hemmeligheder”,som er nærmest ubeskrivelige, og som alligevel er til at forstå, hvis man bare vil lade sin fantasi gå på opdagelse, og lade det som man synes er uforklarligt være uforklarligt, og så tillade sig at tro, uden altid at skulle bevise, ligesom vi tit tror blindt på embedsmænd. Når hjernen ikke skal komme med en forklaring nu og her, begynder den at afsøge alle vidensområder, og lave nye krydsforbindelser, hvilket afstedkommer 2 ting, nemlig at der kommer helt nye idéer, og – tendenser til demens skubbes ud i fremtiden, væk fra nuet og nutiden.
Hvis du tror, at du har fundet en god forklaring på et værk, så nyd den, og led efter nogle af de næste 27 forklaringer, men led også efter glæden. Nysgerrigheden er stadig vores største gave, og kærligheden er hendes storesøster!