Fladt, firkantet, og let at kopiere!
De fleste mennesker tør ikke fremstå så unikke, som de sommetider giver udtryk for. Mange bruger dekorative referencer for deres valg, uden hensyn til indholdet.Rigtigt mange mænd er i den sammenhæng lidt handikappet af et begrænset farvesyn, medens jeg selv har et meget godt farvesyn, ligesom det også er tilfældet for mange kvinder, hvilket er en medvirkende årsag til, at jeg har en palet på langt over 1.000 forskellige farver.
Når vi har flade firkantede malerier i standardstørrelser, kan man let tage fotos, rette dem op og farve-redigere, hvorefter man kan lave lærredstryk. Nu reducerer man antallet af farver til 4 eller 6, medens én farve på lærredet kan være opbygget af f.eks. 3, 5, 7 forskellige unikke pigmenter. I tryk vises kun den synlige ting, uden fysisk dybde som de andre farver og lag danner, og derved kan det der var kunst, hurtigt blive til ren dekoration. Et godt eksempel er mange af de gamle mestre, og her i blandt flere Skagensmalere, hvis malerier er blevet reproduceret i stor stil. Du har motivet, men mangler farvernes opbygning og dybde.
At lave fysisk 3-D lærreder, gør det nærmest umuligt indtil videre at kopiere. Der ligger en masse håndværk i at lave 3-D lærreder, og her synes jeg, at man skal tænke 3-D så man stadig bruger sine perspektivregler, samtidig med, at man tager hjørner og fysiske fremtræden alvorlig. For mig ligger der her en mulighed for at fortælle en mere kompleks historie, som ikke kan overskues på én gang, hvilket man jo som regel kan med et almindeligt fladt maleri.
Jeg bevæger mig tit rundt mellem videnskab, tro og filosofi, Så når jeg først laver et lærred, som i princippet fremstår som en skulptur, og jeg så maler noget i perspektiv, hvor mange dimensioner har vi så fat i??? Jeg plejer at sige, at 3-D er ikke altid nok. Jeg siger tit, at jeg maler i 3-D+, når jeg laver skulpturelle malerier. Det er heller ikke altid lige let at se alle mine farver. Her har jeg været heldig at kunne fotografere nogle af farverne i den mørke ting på maleriet oppe over den her tekst, for som regel er det næsten umuligt at fotografere interferens farver , da det ikke er rigtige pigmenter, men coatede krystaller, som virker på samme måde som striberne på vejen, som bliver ekstra tydelige, når lyset rammer dem, og de reflekterer det.
På et tidspunkt fandt jeg på at lave flade malerier, som ikke er firkantede. De giver noget ekstra, når de hænger på en væg. Billederne ændrer sig både efter lyset, og efter hvor du ser dem fra. Selv dit humør, og hvad du beskæftiger dig med den dag, vil påvirke dine oplevelser gennem 100 år, eller hvor længe du har værkerne, vi vil blive ved med at se nye ting, og tænke over hvad vi ser. Selv konstruktioner i “beton”, kan finde på at flytte sig; – og selvom billedet er helt fladt, så kan billedet finde på at opføre sig som om det er fysisk 3-D og forandrer sig, hvis du flytter dig. Underligt, men det virker. Det er din hjerne der tolker hvad øjnene ser, og kommer du langt nok væk fra flere af mine malerier sker der noget med perspektivet og faconen.
Sat lidt på spids, kan jeg også sagtens bruge et almindeligt fladt kvadratisk lærred,og lave så meget synsbedrag, at man tror, at det er fysisk 3-D, men det er det ikke. Nogle få huskeregler, lidt matematik, og mod til at gå i gang, og du kan skabe noget overbevisende. For mig har farver og det at lave malerier, som kan mere end et snap-shot en vigtig ting. at lave noget hvor jeg kan blive ved med at undres. Ting hvor jeg kan snyde mine egne øjne, og hvor min hjerne bliver drillet. Selvfølgelig kan jeg kopiere, men når Gud nu en gang har givet mig en hjerne der kan tænke længere end til næste måltid, eller bruge antallet af kr der står på min bankkonto som mål for min lykke, så føler jeg også, at jeg er forpligtet til at skabe noget ud over det sædvanlige.