Har du fået lyst til at erhverve dig et eller flere af mine billeder, eller vil have lavet et værk som er lavet helt specielt, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 26 28 37 70, så kan vi få en snak om hvilke billeder du kan lide, og om jeg har billedet, om jeg har noget andet i den retning du ønsker.
Der kan også komme en snak, om der skal laves noget efter dine lokaler og din smag. I et sådant tilfælde, hvor værket skal laves til din lokalitet, vil det være en fordel at sende et billede til mig på Messenger eller på a.c@rosmon.dk af det sted hvor det skal hænge eller stå, for derpå at ringe mig op.
Når det handler det om et individuelt projekt, kan vi aftale pris, tidshorisont og tilpasning. Hos mig er du ikke bundet af, at det skal være fladt og firkantet. Skal jeg lave, f.eks. et firmarelateret værk, kan jeg få brug for fotos af virksomheden og andre relaterede ting. Der kan altid laves en fastpris aftale.
Måske kan du finde frem til et godt tilbud, blandt mine ældre værker.
Husk, at kunst skal ses i den virkelige verden, for jeg bruger meget tit farver, som ikke kan gengives på skærmen. Selvom jeg der har lavet malerierne, er det langt fra altid, at jeg har opdaget alt, som kan være gemt I et sådant et billede, der som regel altid ændrer sig, alt efter hvor du står og lysets retning og farve. En af mine tests er at gå i en halvcirkel fra den ene side af maleriet til den anden , og tilbag igen, og der se efter forandringer, blandt andet om værket skifter format, og om der er en god 3-D virkning, hvilket tit sker. Jeg ser også efter farver, som lyser op (interferens-farver).