Jeg har haft langt over 500 udstillinger rundt omkring i hele landet og i udlandet, hvor af jeg har deltaget i flere censurere udstillinger, og deraf på nogle af de statsanerkendte censurerede udstillinger, så jeg har de 5 point, det kan give, og kan derfor opfylde kravene fra Billedkunstnersamfundet.
Jeg har også været idémand og medarrangør til nogle udstillinger. Her er den kendteste Kulturekspressen, som jeg nu kun er deltager i. Den første Kulturekspresudstilling var i 1995
Jeg kan selvfølgelig tilbyde udstillinger af flade firkantede ting til at hænge op på væggene, men jeg kan også tilbyde mere end det, idet jeg arbejder i både 2- og 3-D, og arbejder med hele rummet, så jo mere I kan byde på, des mere kan I få. Er der mulighed for, at hænge ned fra loftet, har jeg værker til det. Gulvplads og /eller podier giver flere muligheder. Jeg har også ting der kun kan hænge ordentligt på et søm eller en krog, fordi det ikke er fladt.
Jeg lader mig tit provokere til at sprænge rammer på mere end én måde. En ting var engang, at jeg ville indramme et billede, og alligevel bryde rammen. Det gav jeg så flere forskellige løsninger på, hvoraf et par af dem var, at lade fladen gå ud mod beskueren. En anden var at få lavet forskudte rammer, og også at lave huller i lærredet. Endeligt er det også her jeg fik idéen til ikke firkantede malerier. En pålagt begrænsning kan provokere mig til at finde nye vej at omgå begrænsningen, uden at overskride den.
For mig er der ingen tabuer i min kunst, og ellers prøver jeg at bearbejde dem så længe, at de forsvinder. Jeg har mange ”kommentarer” til liv og død, andre verdener, og ting der driller øjnene. Jeg arbejder meget bevidst med forskellige typer perspektiv, for ikke mindst at lade maleriet komme ud mod beskueren; men også for at trække beskueren ind i værket.
Jeg kan lave store udstillinger, idet jeg er ret produktiv, samtidigt med, at jeg er ret alsidig i teknikker og udtryk. Mange af mine værker belønner de nysgerrige, idet jeg ikke kun bruger traditionelle farver, men også bladmetaller, iriserende – og interferens farver, perlemor og andre ting, som ikke lige kan fotograferes, og som let overses, men som øjet også sagtens kan registrere.
Er der specielle ting ved et udstillingssted, indretter jeg mig sommetider efter det, som da jeg f.eks. skulle udstille i en bygning, hvor der er en skrånende rampe. Der lavede jeg et maleri på masonit til at ligge på gulvet, og som fik det til at se ud, som om noget af gulvet var styrtet flere etager ned. En afspærring uden om, fik det til at virke endnu mere troværdigt. Illusionen er en vigtig del af min kunst.
Endeligt kan jeg finde på at lade mine værker være en del af en installation, sådan som jeg har gjort, hvor jeg har lavet forskellige scenerier i en nedlagt frisørsalon i Hanstholm Centret, eller ved udstillingen Længere end øjet rækker i Hanstholm Kunstbygning
Ring 26 28 37 70 og lad os se, om ikke vi kan finde ud af noget rigtigt spændende.
